Esters fest – kunst og naturforløb for vuggestuer, dagplejer og børnehaver

Gad vide, hvordan en fest for en blomst ser ud? Hvad giver man egentlig en blomst i fødselsdagsgave? Hvilken fødselsdagssang synger man egentlig for en blomst?

Alt det og meget mere skal vi sammen finde ud af, når vi inviterer til en række festlige besøg i Vandrehallen på Hillerød Bibliotek. 

I forbindelse med børnekunstudstillingen Den lille natur inviterer vi til besøg for både store og små børn. I forløbet vil vi dykke ned i bogen Den lille fest, hvor kornblomsten Ester inviterer alle naturens dyr til fest. Forløbet vil have fokus på bogens smukke illustrationer, og gennem dem vil vi dykke ned i farverne, vores kærlighed til naturen og ikke mindst tale om fester og fødselsdage. 

Forløbet bliver både udbudt til dagplejer, vuggestuer samt børnehaver. Forløbet vil være tilpasset efter børnenes alder.   

Foto: Sofie Funder Allermann

Forløbet Esters fest indskriver sig særligt i følgende læreplanstemaer: 

  • Kultur, æstetik og fællesskab
  • Natur, udeliv og science
  • Kommunikation og sprog

Praktisk

OBS: Booking af dette forløb åbner 4. august 2025

 

Forløb til dagplejer og vuggestuer

Aldersgruppe: 2,5 år – 3 år

Antal børn: maks. 8 børn

Tidspunkt: kl. 10:00 – 10:30 (30 min.)

 

Forløb til børnehaver

Aldersgruppe: 3 år – 6 år

Antal børn: maks. 12 børn

Tidspunkt: kl. 10:45 – 11:30 (45 min.)

 

Madpakker

I er velkomne til at spise madpakker og snacks hos os. Vi har reserveret vores kulturrum til jer, og her kan I sidde og spise i ro og mag.