Heltens rejse – Guidet fælleslæsning
- Tid
- 10:00 - 13:00
- Pris
-
Adgangsbillet: Gratis
- Sted
-
Hillerød Bibliotek
Christiansgade 1
3400 Hillerød - Vandrehallen
Tags
Heltens rejseBibliotek
Hillerød BibliotekHeltens rejse (the Hero’s Journey) blev kortlagt af kulturforskeren Joseph Campbell i værket The Hero with a Thousand Faces. Joseph Campbell sammenlignede myter, eventyr og fortællinger fra mange lande og opdagede, at der var nogle universelle trin eller faser, der gik igen. Han beskrev i alt 17 faser, og hvert møde tager udgangspunkt i én af disse faser for at undersøge, hvordan den kommer til udtryk i litteraturen – og i os selv. Arrangementsrækken er tilrettelagt som guidet fælleslæsning: en langsom, nærværende og fællesskabsbærende læsepraksis, hvor vi læser tekster højt på stedet og sammen undersøger, hvad de vækker hos os. Ingen forberedelse, ingen forudsætninger – kun nysgerrighed.
Første møde: Kaldet til eventyr
Vi begynder dér, hvor enhver mytisk rejse starter: med “Kaldet”. Til dette første møde læser vi to meget forskellige tekster, der hver på deres måde rækker hånden ud og inviterer os ind i det ukendte. Sammen undersøger vi, hvad et ’kald’ kan være – i litteraturen og i livet – og hvad der sker i os, når længslen efter eventyr banker på.
Alle er velkomne. Man kan deltage i hele rækken eller i enkelte nedslag efter lyst og tid; begge dele giver fuld mening og står helt åbent.
Læseguiderne
- Helle Friis Proschowsky – certificeret Helterejse-facilitator med erfaring i at arbejde med Campbells universelle model som redskab til forståelse, refleksion og personlig udvikling.
- Thorbjørn Tirsted – litteraturformidler på Hillerød Bibliotek.
Begge er erfarne læseguider med stort fokus på trygge, fælles litterære oplevelser.
Gratis. Tilmelding kræves.