Fælles om musik

Fælles om Musik er et uforpligtende fællesskab, der mødes om at høre musik og tale om det.
Tid
17:00 - 19:00
Sted
Stemningen
Adresse

Christiansgade 1
3400 Hillerød
Danmark

Frem med lommetørklæderne! På denne mandags Fælles om Musik bliver tårekanalerne sat på prøve. Vi skal se og høre en opførelse af Puccinis opera Tosca.

Operaen blev uropført i Rom i år 1900, og dens handling udspiller sig også i denne by. Det er en voldsom og dramatisk opera om magt, kærlighed, frihed og modstand. Der er smæk på musikken og skønne temaer og ørehænger-arier. Denne aftens opførelse er fra Dutch National Opera & Ballet i Amsterdam 2022. Tekstning er på engelsk. 

(Vi kommer vi til at gå en smule over tid, da operaen er sat til 2 timer og 4 minutter!)

Operaen streamer vi fra Medici.tv: bibliotekets digitale streamingtjeneste til klassisk musik, operaer, balletter, masterclasses og dokumentarer – kort sagt et overflødighedshorn af lækre musikalske oplevelser, som alle borgere i Hillerød Kommune har adgang til hjemmefra via biblioteket. Nu kan du desuden også bruge Medici som app: medici.tv.edu.

Kom og del tonerne og tankerne med andre musikelskere i fællesskabet omkring klassisk musik, ”Fælles om Musik”. Det er gratis, det kræver ingen forudsætninger, og det foregår på Hillerød Bibliotek i rummet ”Stemningen” med indgang fra Vandrehallen. Kørestole og elscootere kan sagtens være med: rummet er møbleret med løse stole og sofaer på hjul, som vi rykker rundt efter behov.

Det er bibliotekar i unge – og voksenudlånet, Ingeborg Nielsen, som står for Fælles om Musik. Kontakt: inie@hillerod.dk

Fælles om Musik 11. oktober kl. 17-19