
Tags
Torsdagscafé- Date
- Tid
- 16:00 - 17:00
- Bibliotek
- Hillerød Bibliotek
- Adresse
-
Christiansgade 1
3400 Hillerød
Danmark
I år er det 85 år siden Nazityskland invaderede Danmark og indledte en besættelse, der skulle vare de næste fem år. Den pensionerede oberst Knud Villy Lyngtorp var efter krigen kommandant på Søgaardlejren i Åbenrå, hvorfra den største danske styrke, der kortvarigt var i kamp med de tyske styrker den 9. april 1940, kom. Han har derfor haft en særlig interesse i at dykke ned i historien omkring tyskernes angreb på Danmark. En viden som han altid har sat en stor dyd i at dele med sine soldater:
"For mig var det en pligt hvert år at kunne fortælle om de hændelser, som fandt sted de steder i Sønderjylland, hvor der blev ydet modstand. Det var ved Lundtoftbjerg, Hokkerup, Bjergskov, Bredevad og Haderslev. Styrker fra Tønder Kaserne blev i området nord for Tønder bombet af tyske fly. Alt i alt hændelser, som fortsat burde erindres og mødes med respekt," fortæller den tidligere oberst.
Det er gratis at deltage i torsdagscaféen. Ingen tilmelding.