Hr. Bongo, Jesper, og Fru. Bongo, Jeanette glæder sig til at optræde for jer.
Børn og familier

Julekoncert med JungleBongo

Tid
10:30 - 11:15
Sted
Skævinge Bibliotek
Hovedgaden 16C, st.,
3320 Skævinge
Kom og vær med til en skøn julekoncert, når der er Jul i Bongoskoven!

Bongonissen vil holde julefest i BongoSkoven i år. Derfor må han finde Nissefar. Men han er væk! Derfor tager Bongonissen afsted for at finde ham og undervejs møder han BanjoMusen, RudolfRensdyr og JuleSalsaSlangen. Men kan Bongonissen finde selveste Nissefar? Måske I kan hjælpe? Det håber vi! For ellers bliver der ingen julefest i år.

Det bliver en dejlig julekoncert med julesange, I kender, og også nogle skønne Bongo-julesange. Vi håber, at I har lyst til at være med til at synge, danse og spille. Det bliver lidt af et juleeventyr! 

Børnekoncerten er for 2-7 årige og deres voksne. Det er gratis at deltage og kræver ingen tilmelding. Kom gerne med nissehuer på!