Foto: Street-Lab
Det Grønne Rum

Street-Lab Hillerød – Permakultur, biodiversitet og høstslæt i praksis

Tid
10:00 - 14:00
Sted
Street-Lab

Jagtvej 64
3400 Hillerød

Kom med DN Hillerød d. 22/3 kl. 10-14 til et inspirerende besøg hos Street-Lab i Hillerød, hvor teori møder praksis i et grønt byrum fyldt med liv og idéer.

Her fortæller Adrian Wilert og Mathias Claésson om Street Labs arbejde med permakultur – fra dyrkningsmetoder og jordforbedring til hvordan små, bynære arealer kan skabe stor værdi for mennesker, planter og dyr. 

Vores egen biolog Thomas Beck supplerer med eksempler på, hvordan man kan etablere og pleje biodiversitet i haver, fællesområder og små lommer af byen – også uden store budgetter. 

Vi slutter af med at tage handsker på og lave høstslæt i området, for at sikre at de insektvenlige planter får lys og plads til at brede sig og sikre bedre levevilkår for sommerfugle, bier og biller. 

Kom for inspirationen – bliv for fællesskabet og den gode følelse af at gøre naturen lidt vildere i Hillerød. 

Tilmeldning er ikke nødvendig og alle er meget velkomne – du behøver ikke have erfaring, kun lyst til at være med og vi sørger for noget at drikke og lidt at spise🌿

Denne aktivitet er en del af den grønne kalender, hvor Hillerød Bibliotek deler lokale arrangementer og events. Spørgsmål angående arrangementet kan sendes til Michael Liesk fra Danmarks Naturfredningsforening i Hillerød på mfh.liesk@gmail.com