Køkkenhaveskolen: Design din have

Foto: Frank Kirkegaard
Er havedrømmene store, haven lille og erfaringen begrænset? Så kom og deltag i første foredrag i Køkkenhaveskolen "Spis din have". Bemærk: Billetpriser kan ses under arrangementet (ikke gratis).
Date
Tid
19:00 - 21:30
Sted
Kedelhuset
I samarbejde med
Haveselskabet Hillerød-Allerød

Vi starter køkkenhaveskolen på tegnebrættet med et foredrag af landskabsarkitekt Frank Kirkegaard, der vil lære os at designe og indrette haven, så vi kan høste egne grøntsager, krydderurter og frugt allerede til sommer.

Frank hjælper os godt i gang med at finde stil og ambitionsniveau ved at vise eksempler på mange forskellige køkkenhaver: den traditionelle; no-dig haven; den lille med højbede, krukker, brug af vægge; køkkenhaven i prydhaven / prydkøkkenhaven / potager; og skov-køkkenhaven.

Foredraget er først og fremmest ment som en kilde til inspiration, men Frank vil også komme med generelle råd om kompost, sædskifte og gødning og andre store og små udfordringer i køkkenhaven, så det kan blive lidt nemmere og sjovere at dyrke sin egen mad.

Der vil blive serveret en lille forfriskning i pausen.

OBS: Tilmelding nødvendig. Max. 50 pers. Tilmeldingsfrist 21. marts.

Pris: Medlem af Haveselskabet kr. 125,-  / Ikke-medlem: kr. 175,-  / Medlem af Biblioteksklubben: kr. 165,-

Spørgsmål: hilleroed-alleroed@haveselskabet.dk

Om Frank Kirkegaard

Icon Description

Uddannet landskabsarkitekt fra Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole (nu: KU-science). Har arbejdet 15 år i Haveselskabet, dels som havearkitekt på Bornholm og dels tilknyttet hovedkontoret som rådgiver og fagredaktør på bladet Haven. Har siden 2010 arbejdet som selvstændig havearkitekt og fotojournalist med speciale i haver og planter. Har haft flere forskellige haver og kolonihaver. Vandt i 2017 sølv til haveudstillingen Cph Garden med ”Den spiselige Have og guld 2019 med ”Dansk Jungle”.
Se mere på www.frankkirkegaard.dk

Om ”Spis din have” forløbet

Icon Description

Nyt år – nye havedrømme! I 2025 vil vi drømme om at hente grønt, frugt og krydderurter fra vores egen have. Smagfulde tomater, sprød salat, en håndfuld krydderurter til aftensmaden, usprøjtede æbler til madpakken, søde bær til desserter og vinterens syltetøj. Drøm selv videre …

I virkelighedens verden har vi små parcelhushaver og måske ikke megen erfaring med have og slet ikke med at dyrke en køkkenhave. Og med en travl hverdag, hvordan kommer vi så fra en flad græsplæne til at kunne høste egne grøntsager og frugt?

Hen over foråret og sommeren 2025 vil vi lære fra havekloge mennesker. At blive haveklog involverer både hjerne, hjerte og hænder, så vi vil sidde på skolebænken til foredragsaftner og tage på besøg hos kompetente havemennesker for at se deres haver og haveglæde i praksis. Forløbet dækker planlægning og indretning af have - over frø, spirer, ukrudt og pasning - til høst og syltning. Arrangementerne er ikke indbyrdes afhængige af hinanden, og man kan frit vælge at deltage i et eller flere.

Alle foredrag og havebesøg er arrangeret af Haveselskabet Hillerød-Allerød. Foredragene er arrangeret i samarbejde med Hillerød Bibliotek. Alle kan deltage i vores arrangementer, men du får selvfølgelig rabat som medlem. Tilmelding og betaling sker via Haveselskabets hjemmeside.