Vinter i Villa Villekulla

Villa Villekulla er for en tid også at finde i Skævinge.

Villa Villekulla er flyttet ind i vores Fortællehus på Skævinge Børnebibliotek, og her vil I kunne møde Hr. Nilsson, som på grund af vinteren har fået varmt tøj på, bage brunkager og hygge med vinterens sysler akkurat som Pippi ville gøre det.  

Vi glæder os meget til at se jer til vinter i Villa Villekulla!  

Om Fortællehuset

På Skævinge Bibliotek finder I Fortællehuset, som er vores helt fantastiske hus fyldt med leg, læring og litteratur.  

Ved at skabe et univers der taler til børnenes fantasi, skaber vi også en unik sproglig legesituation, hvor børnene helt naturligt bruger nye ord inspireret af den litterære fortælling, som Fortællehuset altid læner sig op af. Fortællehuset er samtidig et socialt sted, hvor Skævinges børn har mulighed for at møde hinanden og skabe nye fællesskaber. 

Sted: Fortællehuset – Skævinge Bibliotek 
Tidspunkt: Fredag d. 22. november og julen over
Alder: For børn og voksne i alle aldre