Troldeskoven – besøg på egen hånd - for 3-6-årige
Troldeskoven – besøg på egen hånd - for 3-6-årige
Skab jeres egne trolde af naturmaterialer i Kulturhaven ved biblioteket.
Troldeskoven er et besøg, hvor I pædagoger selv formidler en af vores aktiviteter for jeres børnegruppe. I vil få udleveret en kurv med alt, hvad I skal bruge for at have en god formiddag i vores Kulturhave.
Ved hjælp af ler og naturmaterialer vil I kunne lave jeres helt egne naturtrolde på træerne i Kulturhaven ved biblioteket. På denne måde kan I være med til at lave en fantasifuld troldeskov til glæde for alle de dyr og mennesker, der besøger haven.
Troldene vil blive hængende i haven, så længe naturen tillader det.
I Troldekurven finder I:
En vejledning
En bøtte med ler
En pose med troldebøger til oplæsning i haven
En pakke vådservietter til fingrene
Besøget Troldeskoven - besøg på egen hånd indskriver sig særligt i følgende læreplanstemaer:
- Natur, udeliv og science
- Kultur, æstetik og fællesskab
- Kommunikation og sprog
Troldeskoven er inspireret af naturvejleder Lenette Schuncks arbejde med aktivitetsposter i naturen.
Praktisk:
Book Troldekurven her, så går I ikke forgæves: bookingsystem Gecko - klik her
Aldersgruppe: 3 år – 6 år
Antal børn: maks. 15 børn
Tidspunkt: kl. 10:00 – 11:30 (I dette tidsrum har I Troldekurven, men I bestemmer selv varigheden)
Udlevering af kurv: I henter kurven i Børnebiblioteket, og en bibliotekar vil vise jer ud i Troldeskoven
Madpakker: I er altid velkomne til at spise madpakker hos os. I kan spise i Børnebiblioteket eller i Kulturhaven, hvis vejret er til det
Vejledning: Hvis I har lyst til at læse vores vejledning inden besøget, kan I finde den herunder.