Digital Artikelservice

Med Digital Artikelservice tilbyder vi dig en nem og hurtig vej til digitaliserede artikler fra trykte danske tidsskrifter.

Digital Artikelservice leverer digitaliserede artikler fra Det Kongelige Biblioteks tidsskriftssamling til din mail eller til afhentning på dit bibliotek. Det Kongelige Bibliotek har, pga. den nationale pligtaflevering, alle danske tidsskrifter i deres bestand, plus et stort antal udenlandske tidsskrifter.

Hvordan bruger jeg Digital artikelservice?

  1. Gå til til bibliotek.dk
  2. Find den artikel, du gerne vil læse. Hvis artiklen kan bestilles via Digital Artikelservice, bliver det oplyst under bestil-knappen.
  3. Indtast dit lånernummer og din pinkode til Hillerød Bibliotekerne.
  4. I bestil-formularen får du oplyst, at artiklen leveres med Digital Artikelservice. Tjek at oplysningerne er korrekte og godkend bestillingen. Hvis artiklen allerede er scannet, får du den i din indbakke i løbet af kort tid. Hvis den først skal scannes, får du den måske først næste dag.

Der kan være undtagelser, hvor en artikel på grund af licensmæssige forhold ikke må leveres til download. I disse tilfælde vil en artikel blive leveret til afhentning på dit valgte favoritbibliotek.

Leveringstider

Hvis artiklen allerede er digitaliseret: inden for få minutter.
Hvis den ikke er digitaliseret: ½-2 dage.

Digital Artikelservice indeholder:

  • Nem og lynhurtig levering af digitaliserede artikler fra Det Kgl. Biblioteks samlinger direkte til din mail
  • Digitaliserede artikler fra Det Kgl. Biblioteks samlinger af fysiske tidsskrifter, som indeholder over 40.000 forskellige titler.