Jul i arkivet – julebesøg for børnehaver (4-6 år)

Vi inviterer til det hyggeligste julebesøg i vores lokalhistoriske arkiv.

 Julestemningen har indfundet sig og mellem kræmmerhuse, arkivalier og gamle billeder skal vi sammen blive klogere på, hvordan julen så ud i gamle dage. 

Besøget vil byde på historier om julen fra olde- eller bedsteforældres tid, vi skal tale om julegaver, traditioner og danse om juletræet. Mon ikke også vi er heldige, at nogen har bagt lidt juleknas, som vi sammen kan nyde. 

Gennem lyd, dufte og sang vil vi gøre julen i gamle dage levende for børnene i vores særlige arkiv. 

Vi glæder os meget til at se jer til Jul i arkivet. 

Forløbet Jul i arkivet indskriver sig særligt i følgende læreplanstemaer: 

  • Kultur, æstetik og fællesskab
  • Kommunikation og sprog
  • Krop, sanser og bevægelse

Praktisk

Booking af dette forløb åbner 4. august 2025

Aldersgruppe: 4-6 år

Antal børn: Maks. 12 børn

Varighed: 45 min. 

Tidspunkter: Forløbet bliver udbudt tirsdage og onsdage fra d. 18/11 til og med onsdag d. 17/12

Begge dage har vi to forløb: Kl. 9:30-10:15 og Kl. 10:30 – 11:15 

Madpakker: I er velkomne til at spise madpakker og snacks hos os. Vi har reserveret vores Kulturrum til jer, og her kan I sidde og spise i ro og mag.