Igang med din informationssøgning

Her får du de bedste tips til at komme godt i gang med din opgave!

Mindmap 

Metode til at brainstorme, tage noter eller skabe overblik. Nyttigt værktøj i forbindelse med opgaveskrivning og uddannelse. Ved informationssøgning kan et mindmap hjælpe dig med at opbygge og sammensætte søgeord og sætninger. 

Start med at udarbejde et mindmap for at få overblik over, hvad du ved om emnet. Mindmap kan være tegnet, skrevet eller lavet digitalt - der er ingen rigtig eller forkert måde at lave mindmap på.

 

Søgeord 

Søgeord kan være et begreb, en teori, et fagudtryk el.lign., der har relevans for det emne, du søger informationer om. Det er vigtigt at forstå, hvordan du sammensætter dine søgeord eller sætninger, da det betydning for hvilken information du finder. Et par tips kan være at:

  • Lave en brainstorm med et mindmap for at finde søgeord og sætninger, du kan bruge i dine søgninger. 
  • Løbende udvide dit mindmap med nye søgeord, efterhånden som du finder flere informationer. 

     

Søgeteknikker 

Frasesøgning 

Her søger du ud fra den præcise ordlyd. For at lave en frasesøgning skal du sætte anførelsestegn omkring dine søgeord eller sætninger, fx "naturpleje mols bjerge".  

Boolske operatorer 

Søgeteknik, der finder resultater ved at tilføje eller fjerne søgeord eller sætninger. De tre primære boolske operator er:  

  • AND/OG bruges til at kombinere søgeord til at få resultater, der indeholder begge ord. Fx Klimakrise AND politik
  • OR/ELLER bruges til at søge efter resultater som indholder enten det ene eller begge ord, du søger på. Fx klimakrise OR global opvarmning
  • NOT/IKKE bruges til at frasorte søgeord fra resultatet. Fx Bæredygtighed NOT klimaforandringer.  

Trunkering 

Her søger du efter flere varianter af søgeordets endelser ved at sætte en asterisk (*) enten før eller efter søgeordets stamme. Fx klima* finder også klimaet, klimakrise, klimaforandringer, klimaforskning osv. 

 

Søgemetoder - et udvalg 

Hurtigsøgning

God søgemetode til at give dig et overblik over emnet. Brug gerne synonymer af dine søgeord, for at få præcisser resultaterne af din søgning. Være kritisk over for de informationer du finder, da der kan være mange resultater, som indeholder ikke relevant informationer. 

Kædesøgning 

Bruges til at søge i litteraturlisten fra bøger eller artikler, for at finde andre relevante kilder om samme emne. Med kædesøgning går du bagud i tiden og kigger på ældre bøger og artikler. 

  

Valg af søgemaskiner og databaser 

  • Vælg de mest relevante databaser for dit emne. Det kan være akademiske databaser, bibliotekets tilbud eller andre specialiserede søgemaskiner. 
  • Overvej at bruge flere databaser for at få et bredere spektrum af informationer. 
  • Brug de fundne kilders referencer til at finde flere relevante kilder, eller hvis en artikel citerer andre interessante kilder, kan disse være værd at undersøge nærmere. 

Vurdering af information 

"Hellere for meget, end for lidt!" er en sætning vi ofte hører fra studerende i biblioteket. Men du kan nemt drukne i information og litteratur. Derfor er det godt at spørge dig selv, om du har nok literatur. Stil dig selv følgende spørgsmål til de informationer, du har fundet: 

  • Har du søgt i databaser, på nettet og på biblioteket? 
  • Har du undersøgt, om det er muligt at finde noget mere opdateret informationer om dit emne i fx aviser, tidsskrifter eller på nettet? 
  • Har du de nyeste udgaver af de bøger, du bruger? 
  • Har du undersøgt, om forfatteren har skrevet andre bøger om samme emne? 
  • Har du talt med din vejleder angående de kilder, du har fundet?  

 Spørgsmålene kommer fra hæftet Søg og du skal finde - guide til informationssøgning (IVA), som er godt at orientere sig i, da det i korte træk gennemgår alt om bl.a. søgning og kildekritik. Hæftet kan bestilles på bibliotek.dk