Minisproget
Minisproget er et sprogstimulerende tilbud til Hillerød Kommunes vuggestuer, dagplejere, pædagoger og forældre.
Minisproget består af kufferter fyldt med sprogstimulerende bøger, aktiviteter og legetøj. Kufferterne indeholder også inspirationsmateriale, som er skræddersyet til det enkelte tema. Inspirationsmaterialet kan hænges op i vuggestuen og bliver dermed en synlig del af hverdagen og pædagogernes sprogstimulerende arbejde.
Kufferterne er inddelt i 6 forskellige temaer med underemner, som sikrer, at kufferten kan ramme børnenes interesser og sproglige nysgerrighed.
Temaerne i kufferterne
- Dig, mig & os (Leg, Relationer, Overgange, Kroppen)
- Min hverdag (Mad, På tur & fritid, Sovetid, Bevægelse)
- Udenfor (Vejr & årstider, Dyr, Natur & skrald, Kriblekrable)
- Kunst, former & farver (Former & modsætninger, Farver, Kunst, Sange & Rim)
Til alle Minisprogskufferter har vi udviklet Forældreposer, der passer til kuffertens tema. Forældrene kan låne poserne med hjem fra institutionen og på den måde arbejde videre med sprog og bøger i hjemmet.
Minisproget er skabt i tæt samarbejde med Hillerød Kommunes pædagoger og ledere.
Spørgsmål og kontakt
Skulle I have spørgsmål til Minisproget, eller er I en ny institution, som endnu ikke har en Minisprogskuffert, kan I kontakte:
Sofie Funder Allermann på sofal@hillerod.dk