Foredrag og debat

Arven fra Palæstina

Tid
17:30 - 19:30
Pris
Standard billet: 75 DKK
Biblioteksklubmedlem: 60 DKK
Sted
Hillerød Bibliotek
Christiansgade 1
3400 Hillerød
Vandrehallen
Tarek Ziad Hussein og Tarek Omar kaster lys over, hvad det vil sige at være palæstinenser i Danmark.

Tarek og Tarek er begge fædre, de er forfattere, og de er venner. En martsdag gik de en tur og talte om, hvad det var for en historie, de som forældre til den næste generation af dansk-palæstinensere skrev videre på. "Vi havde altid beskrevet os selv som dansk-palæstinensere. Men hvad vil det egentlig sige?"

Samtalen har ført til essaysamlingen Palæstinenseren, hvor ti dansk-palæstinensiske stemmer fortæller deres personlige historier.

Fortællingerne knytter fortid og nutid sammen og danner et billede af de mange eksistentielle udfordringer, som dansk-palæstinensere kan møde.

Tarek og Tarek vil fortælle om identitet, arv, sprog, og de muligheder et dansk rødbedefarvet pas giver, men også om de traumer, der går i arv fra generation til generation som børn af palæstinensiske flygtninge. Traumer, der nu vækkes til live igen.  

  • Tarek Ziad Hussein er jurist og direktør for Dansk Flygtningehjælps Ungdom. Tarek er en kendt stemme i den offentlige debat og forfatter til debatbogen Det sorte skæg.
  • Tarek Omar er kommunikationschef, tidligere redaktør på Politiken. Han er desuden forfatter til romanerne MuhameDaneren, Sønner af mænd og til biografien Fædreland

Berlingske skrev:   

"Man kan ikke undgå at blive grebet og bevæget  ... en anbefalelsesværdig bog, der giver forståelse af den palæstinensiske diaspora."