Det Grønne Rum

Lav dit eget papir med blomsterfrø

Sted
Hillerød Bibliotek

Christiansgade 1
3400 Hillerød

Vandrehallen
Vær med til en kreativ workshop, hvor vi forvandler gamle bøger og papirrester til smukt, håndlavet papir fyldt med blomsterfrø og farver!

Du får fingrene i vand, papirmasse og farver og går hjem med dine egne unikke papirværker, som både kan bruges og plantes. Når papiret lægges i jorden, spirer det og bliver til vilde blomster, der støtter biodiversiteten.

Vi følger en enkel og hyggelig metode, hvor vi: 

  • blødgør og blender genbrugspapir til en papirmasse
  • støber papiret i rammer og former det
  • tilsætter blomsterfrø fra hjemmehørende planter
  • eksperimenterer med naturlige farver
  • du får dit papir med hjem og kan for eksempel bruge det som personlige kort til-og-fra-kort!

Workshoppen er for både voksne og større børn – og du behøver ikke have prøvet det før. Vi stiller materialer og vejledning til rådighed. 

Deltagelse er gratis – bare mød op på dagen og vær med så længe, du har lyst.