Fælles middag og fremtidsværksted

Tanja, Kathrine & Naja - bibliotekets fremtidsguider
Kom med til en hyggelig eftermiddag, hvor vi sammen øver os på at tænke ind i en bedre og mere bæredygtig fremtid – afrundet med en lækker vegansk middag!
Date
Tid
16:00 - 19:00
Pris
Gratis adgangsbillet: Gratis
Sted
Det Grønne Hjørne i Voksenbiblioteket
I samarbejde med
Sammen om Fremtiden
Adresse

Christiansgade 1
3400 Hillerød
Danmark

Hvad går det ud på?

Til fremtidsværkstedet mødes vi og tager sammen på en rejse ud i fremtiden. Ved at forestille os en række forskellige fremtidsscenarier, vil vi forsøge både at blive klogere på nutiden, og på hvordan vi gennem vores handlinger i dag kan begynde at forme den fremtid vi gerne vil skabe på lokalt plan i Hillerød og omegn. 

Bibliotekets fremtidsguider, Naja, Kathrine og Tanja guider jer gennem eftermiddagen, hvor I kommer til at arbejde i små grupper og i fællesskab.

Det kræver ingen forberedelse eller viden at deltage. Alt det kræver er et åbent sind og nysgerrighed. Alle tanker og idéer er velkomne. 

Vi afslutter fremtidsværkstedet med en fælles middag i biblioteket, hvor du bydes på vegansk aftensmad, samt drikkevarer. 

Når du booker billet til fremtidsværkstedet, sikrer du dig samtidig en plads til liveoptagelsen af Denis Rivins og Anders Morgenthalers opløftende podcast om bæredygtige fremskridt, ”Okay! Hør her!” kl. 19-20 på Hillerød Bibliotek.

Vi glæder os til nogle tankevækkende og spændende timer sammen.

Spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål eller vide mere, er du meget velkommen til at kontakte bibliotekar Tanja Kate Jensen på tkje@hillerod.dk

Om projektet og metoden

Fremtidsværkstedet bygger på UNESCOs metode Futures Literacy (fremtidskundskaber). Ved at bruge din fantasi og forestille dig forskellige fremtidsscenarier, kan du løserive dig fra de dominerende fortællinger om fremtiden og se nye muligheder for handlinger her og nu, der kan skabe forandringer i fremtiden. 

Futures Literacy styrker:

  • Forståelsen for at du som borger kan forme og påvirke fremtiden ud fra dine egne ønsker. 
  • Forestillingsevnen, hvilket er afgørende for fremtidens idéer og løsninger. 
  • Håbet og handlekraften for fremtiden, når du forstår at fremtiden ikke findes endnu, men skabes af vores handlinger i nutiden. 
  • Den demokratiske samtale om fremtiden, for de færreste bliver normalt spurgt om, hvad de ønsker sig af fremtiden. 

Fremtidsværkstedet i Hillerød er en del af projektet SAMMEN OM FREMTIDEN, hvor der afholdes fremtidsværksteder på en lang række biblioteker landet over. 

Projektet er tilrettelagt af Tænketanken Fremtidens Biblioteker og Instituttet for Fremtidsforskning med støtte fra Velux Fonden.