
- Date
- Tid
- 10:00 - 13:00
- Pris
- Gratis adgangsbillet: Gratis
- Sted
- Kulturrummet
- Bibliotek
- Hillerød Bibliotek
- Adresse
-
Christiansgade 1
3400 Hillerød
Danmark
Hvad går det ud på?
Til fremtidsværkstedet mødes I på tværs af generationer og tager sammen på en rejse ud i fremtiden. Ved at forestille jer en række forskellige fremtidsscenarier, vil I forsøge at blive klogere på nutiden, og når formiddagen er omme, beslutter I jer for en fælles, grøn handling, som I sammen vil gøre for klimaet på lokalt plan i Hillerød og omegn.
To fremtidsguider, Naja og Tanja, fra Hillerød Bibliotekerne guider jer gennem formiddagen, hvor I kommer til at arbejde i små grupper og i fællesskab.
Det kræver ingen forberedelse eller viden at deltage. Alt det kræver er et åbent sind og nysgerrighed. Alle tanker og idéer er velkomne. Vi sørger for mad og drikke undervejs.
Vi glæder os til nogle tankevækkende og spændende timer sammen i fremtidens tegn.
Spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål eller vide mere, er du meget velkommen til at kontakte bibliotekar Tanja Kate Jensen på tkje@hillerod.dk
Om projektet og metoden
Fremtidsværkstedet bygger på UNESCOs metode Futures Literacy (fremtidskundskaber). Ved at bruge din fantasi og forestille dig forskellige fremtidsscenarier, kan du løserive dig fra de dominerende fortællinger om fremtiden og se nye muligheder for handlinger her og nu, der kan skabe forandringer i fremtiden.
Futures Literacy styrker:
- Forståelsen for at du som borger kan forme og påvirke fremtiden ud fra dine egne ønsker.
- Forestillingsevnen, hvilket er afgørende for fremtidens idéer og løsninger.
- Håbet og handlekraften for fremtiden, når du forstår at fremtiden ikke findes endnu, men skabes af vores handlinger i nutiden.
- Den demokratiske samtale om fremtiden, for de færreste bliver normalt spurgt om, hvad de ønsker sig af fremtiden.
Fremtidsværkstedet i Hillerød er en del af projektet SAMMEN OM FREMTIDEN, hvor der afholdes fremtidsværksteder på en lang række biblioteker landet over.
Projektet er tilrettelagt af Tænketanken Fremtidens Biblioteker og Instituttet for Fremtidsforskning med støtte fra Velux Fonden.
Med SAMMEN OM FREMTIDEN ønsker vi gennem generationsmøder mellem unge og voksne på 60+ at inspirere til lokale klimahandlinger og skabe et afsæt for nye fælles forståelser af og håb for en grøn fremtid.