Fælles om Musik

Oktobers Fælles om Musik-koncert spænder over fire århundreder.
Tid
17:00 - 19:00
Sted
Stemningen
Adresse

Christiansgade 1
3400 Hillerød
Danmark

Vi skal en tur til Budapest med Budapest Festival Orchestra og deres ligeledes ungarske dirigent Iván Fischer.
Koncerten er fra 2022, og programmet byder på både Monteverdi, Bartók og Schubert.

Vi skal høre Scherzi musicali af Monteverdi fra 1607, Bartóks violinkoncert nr. 1 fra 1907-1908 med norske Vilde Frang som solist, før vi slutter med Schuberts Symfoni nr. 9 i C-dur fra 1827 (eller 1828).

Koncerten streamer vi fra Medici.tv: bibliotekets digitale streamingtjeneste til klassisk musik, operaer, balletter, masterclasses og dokumentarer – kort sagt et overflødighedshorn af lækre musikalske oplevelser, som alle borgere i Hillerød Kommune har adgang til hjemmefra via biblioteket. Nu kan du desuden også bruge Medici som app: medici.tv.edu.

Kom og del tonerne og tankerne med andre musikelskere i fællesskabet omkring klassisk musik, ”Fælles om Musik”. Det er gratis, det kræver ingen forudsætninger, og det foregår på Hillerød Bibliotek i rummet ”Stemningen” med indgang fra Vandrehallen. Kørestole og elscootere kan sagtens være med: rummet er møbleret med løse stole og sofaer på hjul, som vi rykker rundt efter behov.

Det er bibliotekar i unge- og voksenudlånet, Ingeborg Nielsen, som står for Fælles om Musik. Kontakt: inie@hillerod.dk