Verdensklasse – introduktion til tidens store forfattere

Jon Fosse. Foto: Batzer og CO
En del af Nordisk Litteraturuge i samarbejde med Foreningen Norden
Date
Tid
16:00 - 17:00
Adresse

Christiansgade 1
3400 Hillerød
Danmark

Onsdag d. 12. november kl. 16–17 inviterer vi til en stemningsfuld og uformel læsestund i Det Grønne Rum på Hillerød Bibliotek.

Vi læser et uddrag af Jon Fosses intense og poetiske værk Andvake – en oplagt tekst i anledning af Nordisk Litteraturuge, hvor årets tema er Sammenhold i Norden

Andvake (2007) betyder “nattevågen” og følger de unge elskende Asle og højgravide Alida, der er blevet udstødt af deres hjemby og nu søger ly og håb i Bergen. Her møder de både modstand og kulde, men også glimt af medmenneskelighed. Fortællingen rummer både et moderne juleevangelium og en dramatisk kærlighedshistorie, hvor kærligheden står som det bærende håb.

Arrangementet er en del af bibliotekets månedlige læsekreds, hvor vi mødes om en tekst og taler om den ud fra metoden Guidet Fælleslæsning. Her er der fokus på fordybelse, nærvær og at sætte litteraturen i spil i forhold til vores egne liv.

🍷 Der serveres et glas vin til alle deltagere.
📍 Sted: Det Grønne Rum, voksenudlånet, Hillerød Bibliotek
🕓 Tid: Onsdag d. 12/11 kl. 16.00–17.00
🎟️ Pris: Gratis – ingen tilmelding nødvendig

Kom som du er – og vær med til en eftermiddag i verdensklassens og fællesskabets tegn.