Børnebiblioteket rejser tilbage til vikingetiden i sommerferien!

Fra uge 26 til og med uge 31 står sommerferien i vikingernes tegn på Børnebiblioteket.
På Hillerød Børnebibliotek er vi vilde med vikingetiden, og derfor kommer hele sommerferien til at være inspireret af vikingernes storslåede og dramatiske univers.
Hver tirsdag kan I deltage i seje workshops fra kl. 10.00-12.30, som er inspireret af alt det vi forbinder med vikingerne, deres hverdag og farefulde rejser.
Når I besøger biblioteket kan I også gå på opdagelse i vores flotte vikingeudstilling, hvor I kan blive klogere på hvad vikingerne spiste og sidde med til langbord. I kan også lave aktiviteter i BØRNEVÆRKSTEDET.
Igen i år kan I også lave vores Sommerlæsesjov, som lægger op til sjove måde at læse på sommeren igennem. Når I henter jeres Sommerlæsesjov på Hillerød og Skævinge Bibliotek, vil I samtidig få en sej vikingetatovering med.
Filmklubben er også kommet i vikingehumør og viser film hver uge i sommerferien, enten mandag eller torsdag.
Alle vores sommerferieaktiviteter er gratis.
Vi glæder os meget til at se jer på Hillerøds bedste vikingebibliotek.