Viden skaber os

”Viden skaber os – kroppen” er overskriften, når biblioteker fra hele landet i uge 7-10 undersøger kroppen indefra og ud med videnskabelige beskyttelsesbriller på. Kroppen bliver belyst i gennem flere forskellige aktiviteter og udstillinger på Hillerød Bibliotek, som følger menneskekroppens fire livsfaser; barn, ung, voksen og gammel. Temaet bliver kort og godt en hyldest til vores krop. Du kan se mere om temaet i menuen til venstre. 

Temaet ”Viden skaber os - kroppen” skabes i samarbejde med Danmarks Radio, der ligeledes hylder videnskaben i hele 2018 og i foråret viser en tv-serie om menneskekroppens livsfaser i fire afsnit. Temaet løber over hele 2018 i to dele, hvor kroppen behandles i foråret og efteråret står i kodningens navn. Bibliotekernes temasamarbejde er koordineret af Aalborg Bibliotekerne og er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen.

Videnskaben kan være med til at forandre os som mennesker og have en stor indflydelse på vores liv. Videnskab handler om at skabe, om at være nysgerrig og om at lege ny viden ind.