Fortryllende sommer i Børnebiblioteket

Smilende børnebibliotekarer med pirathat, krokodille, skibsror og skilt med teksten "Ønskeøen"

 

I sommerferien fra uge 26 til og med uge 31 vil man både kunne finde Kaptajn Klo, krokodiller og klokkeblomster i børnebiblioteket. Ferien står nemlig i Peter Pans tegn, og det betyder at der hver uge hele sommerferien er sjove, kreative og inspirerende aktiviteter for børn.

Sommerlæsesjov

Igen i år kan børnene lave vores Sommerlæsesjov, hvor du læser på sjove måder. I år kan du lave din Sommerlæsesjov med en klap for øjet, som en ægte sørøver fra Ønskeøen. Både klappen og vores Sommerlæsesjov kan afhentes på Hillerød og Skævinge Bibliotek.

Krea-hygge og quiz

Hver onsdag afholder vi workshops, som er inspireret af Peter Pan, Ønskeøen, feer, pirater og meget mere. Her kan du lave din egen fe-lanterne, en drømmefanger eller et sørøversværd. I hele sommerferien vil du også kunne lave aktiviteter i BØRNEVÆRKSTEDET, og ikke mindst deltage i en Peter Pan-quiz! Du kan også hente dit eget aktivitetshæfte fyldt med magiske og sjove opgaver inspireret af Peter Pans univers.

Sommerfilmklub

Torsdagsfilmklubben er kommet i sommerhumør og viser film både mandag og torsdag. Vi viser eventyrlige film i tre alderskategorier: Fra 4 år, fra 7 år og fra 11 år. Af rettighedsmæssige årsager kan vi desværre ikke annoncere filmtitlerne her, men tag et smut på biblioteket og snup det eventyrlige sommerprogram, eller ring og få oplyst filmtitlerne.

Afslutning med en ægte pirat

Børnebiblioteket præsenterer også en stor flot Peter Pan udstilling, hvor man træder ind i historien om Peter Pan og alle de andre fra Ønskeøen.  

Vi afslutter sommerferien med et brag lørdag d. 7. august kl. 10:30, hvor piraten Don Gustav besøger børnebiblioteket med ild, røg, trylleri og masser af gøgl, og hvem ved? - måske endda Klokkeblomst kigger forbi i ægte Peter Pan stil. Det bliver en stor piratfest for hele familien, og vi glæder os meget til at se jer.

Vi glæder os til at tage på eventyr med jer!

Trylleshowet med Don Gustav er som alle de andre sommerferieaktiviteterne gratis, men kræver tilmelding. Find mere information om de enkelte arrangementer i det følgende.

Piratfest!

Peter Pan tema: Piraten Don Gustav tryller

Som afslutning på en hel sommer i Peter Pans tegn har vi lørdag d. 7. august inviteret piraten Do...