Se film, hør lydbog og læs e-bog

Vi giver dig fri adgang til mange timers underholdning og fordybelse.

Som borger i Hillerød Kommune kan du kvit og frit se film online, læse e-bøger og høre e-lydbøger.

Se film

Filmstriben.dk giver dig et stort udvalg af film indenfor alle genrer, som f.eks. action, drama og gys. Se alt fra gamle John Wayne westerns til Gummi Tarzan på din tablet, smartphone og computer. 

Læs e-bøger og hør lydbøger

På eReolen finder du tusindvis af e-bøger og e-lydbøger som du kan læse og høre på din tablet, smartphone eller computer. Fordyb dig i en spændende krimi, få en elektronisk rejseguide med på ferie og meget mere. Der er noget for enhver smag på eReolen. Er du interesseret i e-bøger og e-lydbøger til børn og unge, findes også eReolen GO!, en udgave af eReolen særligt til børn og unge. 

Vil du læse og lytte på engelsk? eReolen Global giver dig mulighed for at låne tusindvis af engelske e-bøger og lydbøger, som f.eks. Lonely Planet rejsebøger, romaner, krimier, tegneserier, science fiction og faglitteratur. Du kan låne på både computer, tablet og smartphone. 

For at benytte disse tilbud, skal du være låner på Hillerød Bibliotekerne og bo i Hillerød Kommune. Læs om alle vores digitale tilbud under Digitalt her på hjemmesiden.

God fornøjelse!