Tryghed på biblioteket i den selvbetjente åbningstid

12.11.21
Vi har desværre i den seneste tid haft problemer med unge, som har skabt en utryg atmosfære for gæster og ansatte på biblioteket. Derfor vil der frem til nytår være en vagt til stede på biblioteket fra fredag til søndag i den selvbetjente åbningstid. Vagtordningen træder i kraft allerede denne weekend

Derudover vil det frem til marts ikke være tilladt for unge under 15 år at opholde sig på biblioteket i den selvbetjente åbningstid uden følgeskab af en voksen.

Vi er kede af, at dette tiltag også vil gå ud over unge, som godt kan finde ud af at opføre sig ordentligt på biblioteket, men vi anser restriktionen for nødvendig lige nu.

Hjælp os med at skabe en hyggelig stemning, hvor alle føler sig trygge på biblioteket, og tag meget gerne din teenager med på biblioteket i den selvbetjente åbningstid.

De langsigtede løsninger

Vi har indledt et stærkt netværkssamarbejde med SSP, Ungdomsskolen, Streetlab, skolerne og Klub Vest, hvor vi arbejder på gode langsigtede løsninger. Det er et stort og vigtigt, men også tidskrævende arbejde. På nuværende tidspunkt kommer der blandt andet pædagogisk personale fra Ungdomsskolen hver mandag, tirsdag og onsdag kl. 15-17.