Personale med værnemidler

Mundbind på biblioteket

Fra og med torsdag den 29. oktober skal du ligesom vores personale bære et mundbind eller visir, når du går rundt på biblioteket. Det er en del af de corona-restriktioner, som regeringen meldte ud fredag den 23. oktober

Når du sidder ned, for eksempel for at læse en avis, studere eller bruger vores computere, må du gerne tage mundbindet af, men det er vigtigt, at du pakker det væk og ikke lægger det på bordet. Derudover er der stadig et afstandskrav og håndsprit – som du har kendt det siden foråret. 

De nye restriktioner kræver måske lidt tilvænning, men vi er glade for, at vi stadig kan holde biblioteket åbent for jer. 

Biblioteket kan også stadig afholde kulturarrangementer med siddende publikum og god afstand. Vi sørger selvfølgelig for at overholde alle gældende forholdsregler.