Er du mellem 18 og 25? Vær med i en video og få en biografbillet

Er du mellem 18-25 år, frisk på at deltage i en fælleslæsning ’med kamera på’ og kan du afsætte 3 timer en eftermiddag, så kan du både hjælpe os OG få en bif-tur ud af det!

På Hillerød Bibliotek skal vi lave et lille video-spot, som viser hvad det vil sige at være med i en læsegruppe, hvor en læseguide læser højt og man taler sammen om historien.

 Videoen henvender sig til unge, så derfor søger vi nu deltagere mellem 18-25 år – som har lyst til at deltage i en læsning, mens der filmes. Deltagerne vil også blive spurgt bagefter, hvad de har oplevet.

 Optagelsen sker onsdag 29. juni kl. 15-18 på Hillerød Bibliotek (uge 26)

Vi skal bruge 7-8 personer, og vi giver en biografbillet for ulejligheden.

Interesserede kan skrive til mjp@hillerod.dk – oplys navn, alder og mail - SENEST 17. JUNI.