Projektleder Karen Elsebeth Jensen
Arkivbillede fra den seneste festival i 2019. Foto: Simon Schultz van Engeland

Vi glæder os til Ordet er Løs 2021

07.01.21
Der er meget, vi ikke kan lige nu, men vi kan altid håbe og glæde os. Karen håber og glæder sig til Hillerøds litteraturfestival - Ordet er Løs 2021

”Selvom ingenting er som det plejer, er der faktisk meget at glæde sig til i denne tid. Et nyt år er begyndt, og det varsler lysere tider for os alle. Til foråret kan vi forhåbentlig atter gense hinanden til Ordet er Løs på biblioteket og Klaverfabrikken og mødes omkring litteraturen og musikken. Vi ser i hvert fald lyst på tingene og er ikke gået i vinterhi mht. forberedelserne af Ordet er Løs, som er blevet rykket fra oktober i år til d. 8. maj 2021. Vi har et fuldt program klar, og vi glæder os til at samle Hillerøds litteraturelskere om oplevelser med bl.a. Hanne-Vibeke Holst, Ib Michael og vores egne lokale stjerner Carsten Müller Nielsen, Øbro & Tornbjerg, byens ordsmede, sangskrivere og mange, mange flere”

Læs mere om Ordet er Løs 2021.

Eller:

Køb billet allerede nu.

Festivalen er som altid arrangeret i et samarbejde mellem Hillerød Musikskole, Grundtvigs Højskole, Klaverfabrikken og Hillerød Bibliotek