Tidsrejse over Frederiksborg Slotssø

28.08.18
Historisk sejltur fra Hotel København til Slotspavillonen og tilbage igen...

Mens den lille motorbåd endnu ligger på red, slukker to gentlemen i billedet til venstre tørsten ved Hotel Københavns udendørsservering. (Fotograf: ukendt. Ca. 1910-1920)

Hvor mændende kigger dybt i ølglasset, sætter to bramfri kvinder, en hund og i følgeskab af svaner kurs mod Slotshaven: eftermiddagsteen venter i Slotspavillonen. (Fotograf: ukendt. Ca. 1910-1920)


Man kunne selvfølgelig også komme til Slotspavillonen pr. automobil og motorcykel. (Fotograf: Thorvald Staunstrup. Ca. 1935-1940)

 

Den gamle bindingsværksbygning blev revet ned i 1947. I 1950 blev den nye Slotspavillon opført. Den brændte ned i november 1970. (Fotograf: ukendt. Ca. 1950)


 

Få måneder før Slotspavillonen nedbrændte, var denne broderede menu til en festlig begivenhed at indtage... (Scanning, 2018)


 

Vi er atter tilbage ved Hotel København, hvor den lille rundtursfærge, "Frederiksborg", lægger til. Den rare og afslappede ånd hviler den dag i dag over Frederiksborgs Slotssøs torve-bred... (Fotograf: Orla Larsen. 1987)

 

 

Materialer