"Temposkiftet giver tid til at drømme lidt mere"

Hvordan påvirker Corona-krisen en kunstners hverdag? Det har vi spurgt Mo Maja Moesgaard om, som nåede at have sin udstilling åben i Vandrehallen i godt og vel 1,5 måned, inden biblioteket lukkede ned.

Mo Maja Moesgaard er født i 1980, uddannet fra Det Kongelige danske Kunstakademi i 2014 og bor og arbejder i København. Den er aktuel med udstillingen "Og planterne kravler mod toppen", som åbnede i Vandrehallen d. 26. februar. Vi håber på en snarlig genåbning, mens udstillingen stadig kan opleves. Mens vi venter, har vi stillet Mo Maja 5 spørgsmål om livet i en coronatid set fra en billedkunstners stol.

Hvordan påvirker corona-krisen din hverdag?

"Min verden er blevet meget lille, og jeg bemærker, hvordan tempoet omkring mig er skiftet. Alting går lidt langsommere. Deadlines er udskudt, og den velkendte følelse af akuthed har fortaget sig lidt. Så jeg bliver måske ved én ting længere og får ordnet noget af det, som plejer at blive udsat på ubestemt tid. Som at renovere et værelse og stå i afstandsopmålt kø i Silvan sammen med alle de andre med samme idé. Og så er jeg begyndt at tegne igen efter flere års pause. Fordi tegning kræver villighed til at ødsle med tiden. " 

"Temposkiftet giver også tid til at drømme lidt mere end ellers. Om basisindkomst for eksempel. Og al den kunst og liv, det ville kunne medføre. Om reduktion af ængstelighed."

"Jeg har også været bekymret om alle dem, som er udsatte lige nu. Om det så skyldes dårligt helbred eller dårlige livsomstændigheder eller andet." 

Hvad observerer du i samfundet lige nu, og hvad synes du er mest tankevækkende?

"Den anden dag læste jeg i Information om udfordringerne i det europæiske landbrug nu, hvor mange østeuropæiske og nordafrikanske arbejdere har vanskeligt ved at komme og plukke resten af Europas frugter og grøntsager til en ufattelig lav løn og ofte under kummerlige arbejdsforhold. Artiklen linker til billeder, hvor folk står stuvet sammen, de fleste med mundbind, på vej ind og ud af flyet. Det bliver så skræmmende tydeligt hvis liv, der forsøges beskyttet fra virus, og hvem der ikke er beskyttelsesværdig. Og så handlede artiklen i øvrigt mest om usikkerheden ift. at få plukket frugterne frem for de forhold, de plukkes under, og længe er blevet plukket under."

"Jeg er også bange for, hvad de lukkede grænser kommer til at betyde for de i forvejen højreradikale og nationalistiske strømninger, som vi så så meget af allerede før corona." 

"Jeg ser også positive ting udfolde sig lige nu. Fx hørte jeg, at bierne er kommet tilbage til Madrid. Og at partikelforureningen i storbyerne er reduceret med op til 40 pct. Alligevel forbliver jeg mest skeptisk og har svært ved at tro på, at det kommer til positivt at ændre noget bagefter."

Tror du vi kommer til at se en bølge af ”corona-kunst” i de kommende år? Og kunne du selv finde på at behandle emnet i din kunst?

"Mit arbejde med kunst er altid i relation til det, som foregår i samfundet omkring mig. Jeg håber ikke, at jeg kommer til at lave corona-kunst, men jeg kommer til at reflektere over de forandringer, det vil medføre. Det samme tror jeg mange andre kunstnere nødvendigvis vil gøre."

Kan du anbefale en god kunstoplevelse, man kan lave, uden at mødes med andre?

"Jeg lyttede til ilyd.nu i går aftes. Notes on Kinship/Lament for Motherhood af Verity Birt. Ilyd kurateres af Dyveke Bredsdorff, som startede det sammen med Emilie Kjær i sin tid. Jeg har også lyttet til Radiodråber, som er meget fint, og så vil jeg prøve at få hørt flere af Bridge Radios programmer." 

Kan du anbefale en god læseoplevelse?

"Jeg har altid gang i mange bøger på én gang og er lige nu bl.a. optaget af James Baldwins Giovannis værelse, som jeg læser højt sammen med min kæreste. Inden den læste vi Penge på lommen af Asta Olivia Nordenhof, som var virkelig go’. Derudover læser jeg Svetlana Boyms The future of nostalgia sammen med min gode ven og kollega Selini Halvadaki. Imens jeg syede til udstillingen i Vandrehallen, hørte jeg bl.a. Krigen har ikke et kvindeligt ansigt af Svetlana Aleksijevitj  - og Robin Wall Kimmerers Braiding sweetgrass samt Octavia E. Butlers Parable of the sower gav stof til teksterne i ét af værkerne."

Mo Maja Moesgaards udstilling i Vandrehallen kan ses online. Klik her.

foto: Nathalie Balleby Lassen
foto: Nathalie Balleby Lassen
27.04.20