Student Stina Søndergaard

Stina giver sine bedste råd til studiestarten

En af Hillerød Biblioteks faste bogopsættere Stina Søndergaard blev student fra Frederiksborg Gymnasium i juni. Hun giver her sine bedste råd til de elever, der netop i disse dage begynder på ungdomsuddannelserne i Hillerød

Da 19-årige Stina Søndergaard i 2017 stod på parkeringspladsen ude foran Frederiksborg Gymnasium var det hele meget overvældende. Den store skole virkede som en labyrint, og bare det at finde klasselokalerne var noget af en udfordring.

- Det var ret nervepirrende. Jeg kom fra en lille skole, og så pludselig skal jeg begynde på et gymnasium med over 1000 elever. Det er bare en kæmpe stor skole med nye mennesker over det hele. Jeg kunne overhovedet ikke finde rundt, siger Stina Søndergaard, der havde gået i folkeskole på Marie Mørk Skole i Hillerød.

Ud over udfordringerne med at finde rundt og de mange nye mennesker, så opdagede Stina også hurtigt, at det faglige niveau var højere, og lærernes tilgang en anden.

- I folkeskolen bliver du holdt i hånden. Lærerne skal nok hjælpe alle med at komme igennem. I gymnasiet kan man hurtigt mærke, at lærerne gerne vil hjælpe en, men de har også den holdning, at det er ens eget ansvar at fokusere på sin skolegang. Flere har den tilgang, at de fokuserer på de elever, der dukker forberedte op til timerne, og det synes jeg er fint. Det er godt at lære, at der ikke altid er nogen, der holder hånden under en. Ellers bliver vi heller ikke forberedt på, hvordan livet er i fremtiden efter gymnasiet, siger den nybagte student.

Husk at have det sjovt

Hvis Stina kunne rejse tilbage i tiden og give sig selv et godt råd forud for gymnasiet, så handler det om, at man skal passe på sig selv, og huske at have det sjovt også.

- På mit første år brændte jeg lidt ud, fordi jeg var så opsat på, at jeg skulle nå at lave alle lektier til alle fag helt perfekt. Jeg sad nogle gange og lavede lektier til klokken elleve om aftenen. Jeg opdagede det på den hårde måde, da min læge sagde, at jeg havde begyndende tegn på stress. Jeg følte hele tiden, jeg var bagud. At jeg aldrig nåede det hele, siger Stina Søndergaard og tilføjer:

- Så jeg ville godt have vidst fra starten, at det er vigtigt at prioritere. Find ud af, hvilke fag du godt kan lide, og prioritér dem frem for de andre. I 2. og 3. G lavede jeg ikke alle lektier, og det er jeg ikke nervøs for at indrømme, fordi det gør ingen. Det kan man ikke nå.

Stina Søndergaard fortæller, at hendes sociale liv det første år led under, at hun brugte alt sin tid på lektierne.

- Det sociale liv er virkelig vigtigt. Jeg fortryder, at jeg ikke prioriterede det mere på mit første år, for det er jo bare så fedt. På Frederiksborg Gymnasium er der jo de her ”CU-fester” en gang om måneden, hvor der er et tema, så man kommer udklædt, og så er man bare sammen med sine venner og veninder på tværs af klasser og årgange. Det synes jeg, er noget af det sjoveste ved gymnasiet, at man simpelthen møder så mange nye spændende mennesker.

Det hele værd i sidste ende

I løbet af de tre år, hvor Stina Søndergaard har gået på Frederiksborg Gymnasium, står dagen, hvor hun endelig fik huen på hovedet, tilbage som det absolutte højdepunkt, men det sociale rangerer næsten lige så højt.

- Der er rigtig mange ting, som man kan deltage i, og en af dem er vores musical, som jeg var med i to af årene. Det var virkelig hårdt at være med, men når vi stod på scenen til sidst, og kunne se at det havde kunne betale sig, så gav det også bare den fedeste følelse i verden, siger Stina og tilføjer:

- Det er lidt det samme både med musical og studenterhuen. Det er hårdt undervejs, men det er det hele værd i sidste ende. Man arbejder og arbejder, og det kan føles som om, at der ikke er nogen ende på det. Lærerne dynger dig til med lektier og afleveringer hele tiden. Og det kan lyde klicheagtigt, men ”der er lys for enden af tunnelen. Da jeg fik huen på, hold da op, jeg havde ingen ord, der kunne beskrive, hvor glad jeg var lige der.

Stina Søndergaard fik 12 i sin sidste eksamen, hvor hun var oppe og forsvare sin SRP. Hun endte med et gennemsnit på 10,9. Det betød, at hun stort set havde frit valg mellem alle uddannelser, men hun venter et år med at søge ind på universitetet. I stedet skal hun have et sabbatår, og håber på, at hun kan komme på en rejse i Asien med nogle veninder næste forår. Efter sit sabbatår regner hun med at søge ind på Københavns Universitet, hvor hun vil læse Engelsk og Sociologi.