På guidet tur med Læsekompasset

02.11.18
Få en personlig rundvisning i Hillerød Bibliotekernes nye, digitale tilbud til gode læseoplevelser: Læsekompasset

Kender du Læsekompasset? Læsekompasset er Hillerød Bibliotekerns inspirationskatalog og guide til din næste bog, der passer til din smag og dit humør. Kom forbi og få en personlig rundvisning i Læsekompasset.

Personlig introduktion
Hillerød Biblioteks litteraturformidler, Thorbjørn, og bibliotekar, Jakob, tager imod i voksenudlånet, hvor de forklarer og sætter dig ind i, hvad Læsekompasset er, hvad du kan bruge Læsekompasset til, og hvordan du sætter retningen. Thorbjørn og Jakob står klar hver tirsdag i november mellem kl. 16 - 17 samt fredage den 9. november og 23. november kl. 11 - 12. Du skal ikke tilmelde dig, bare duk op. Regn med at introduktionen tager mellem ca. 15 - 20 minutter.

Læsekompasset er altid for dig
Du er naturligvis altid velkommen til at høre og spørge ind til Læsekompasset i den øvrige betjente tid: vi vil hellere end gerne hjælpe dig på rette kurs. Du kan også selv prøve Læsekompasset derhjemme ved at klikke her.