Portræt af Anker Jørgensen

Oplev Statsministerportrætter i Vandrehallen

Af Anonym (ikke efterprøvet)
07.06.19
…altså Vandrehallen på Christiansborg. Her er alle statsministre gennem tiden portrætteret. Undtagen Lars Løkke Rasmussen. Hvorfor mon det?

Vidste du, at biblioteket ikke er det eneste sted med en Vandrehal? Også demokratiets og magtens højborg på det gamle kongeslot Christiansborg, kan bryste sig af at have et højloftet rum med navnet Vandrehallen. Og du har med garanti set det på fjernsynet – det er den lange hal, der forbinder den gamle Landstingssal med Folketingssalen. Det er dér, politikerne ofte tørner ind i spørgelystne journalister, og dér hvor kommende statsministre gennem tiderne ankommer efter at have gået deres sejrsgang op af trapperne.

På Vandrehallens vægge løber 268 meters blomsterfrise med ordsprog og spidende, satiriske tegninger over livet for de folkevalgte. Men det er også her, at alle statsministerportrætterne hænger, fra Thorvald Stauning til Helle Thorning-Schmidt. Der er et hav af interessante historier og anekdoter om Vandrehallens portrætsamling på Borgen. Fx bliver portrætterne ikke malet kronologisk – først når en given statsminister har tabt eller fratrådt sin stilling, får vedkommende sit maleri. Derfor har Lars Løkke Rasmussen endnu ikke har fået sit portræt op at hænge. Men, det er nok kun et spørgsmål om tid...

Hvis du vil læse mere om Vandrehallen på Christiansborg så klik her for at gå til deres side.
 

Portræt af Poul Schlüter