Kom til valgaften på biblioteket

20.10.17
Snart skal hele Danmark i stemmeboksen og sætte kryds ved deres foretrukne parti eller kandidat. Kommunalvalget nærmer sig med hastige skridt, og du kan blive helt klar til det store valg her på biblioteket.

Den 2. november kl. 19.00-21.00 er du inviteret til valgaften på Hillerød Bibliotek, hvor du kan opleve de opstillede kandidater fra hvert parti i en livlig og inddragende debat. Du har også rig mulighed for at stille spørgsmål til alle kandidaterne og deres politik. I aftenens anledning får vi også besøg af TV2 Lorry, som vil sende live fra debatten. Hvis du kommer lidt tidligere, kan du fra kl. 16 møde alle partiernes vælgerforeninger i Vandrehallen - de står klar til en god snak om politik. 

Årets kommunalvalg kommer i en periode, hvor der er meget fokus på demokrati og hvad det begreb egentlig indebærer. I en tid hvor begreber som ”fake news” og ”alternative fakta” er del af den daglige politiske debat, er der måske ekstra behov for at sætte fokus på demokratiet. Det gjorde alle landets biblioteker i uge 41, og Hillerøds borgerne kom med deres bud på, hvad demokrati er for dem. Du kan se et lille udvalg af de mange bud her:

Vi har samlet et udvalg af relevant litteratur omkring demokrati i mange forskellige aspekter nedenfor, så du kan være helt klar til det store valg d. 21. november :)

Materialer