Ida og Ivar
Ida Løkke og Ivar Berg-Sørensen

Ida graver guld frem fra gemmerne: Nu bliver arkivet mere tilgængeligt

08.06.23
Ida Løkke er nyuddannet historiker og har i de seneste uger været travlt beskæftiget med at rydde op i arkivets samling, og der dukker spændende ting op ned i kælderen

I foråret og sommeren er Lokalhistorisk Arkiv på Hillerød Bibliotek gået i gang med et større projekt, nemlig at få ordnet og ikke mindst registreret alt det materiale, arkivet rummer. Målet er, at arkivets mange spændende samlinger på sigt skal være søgbare, og at det skal være muligt at tilgå en oversigt over arkivet online. På den måde kan interesserede hjemmefra kan danne sig et overblik og brugere med særlige interesser kan på egen hånd søge efter et specifikt personarkiv eller arkivalier fra organisationer og forretninger. Arkivet rummer et væld af interessante personarkiver, skabt og indleveret af borgere fra Hillerød og omegn gennem tiden. Vi har mere end hundrede hyldemeter arkivalier i vores varetægt – og snart kan de findes online.

Palle Berg-Sørensens personarkiv

I forbindelse med gennemgangen er for eksempel Palle Berg-Sørensens arkiv dukket op. Berg-Sørensen underviste i dansk og gymnastik i 40 år på Frederiksborg Statsskole, og var derudover med til at grundlægge Den Nordsjællandske Lejrskole i midten af trediverne. I arkivet havde vi en samling kasser med arkivalier fra Berg-Sørensen, som blandt andet bestod af spændende fotos, korrespondancer og mange noter fra lejrskolernes spæde begyndelse i 1935. Palles søn, Ivar Berg-Sørensen, har i den forbindelse aflagt flere besøg i arkivet, afleveret mere materiale og fortalt om sin fars virke og pædagogiske tanker.

Palles hjertebarn

Lejrskolen var Palles hjertebarn. Hans tanker om foreningsliv og fællesskab blev grundlagt allerede i ungdommen i spejderbevægelsen. Ivar Berg-Sørensen fortæller, at faderen fandt et definerende sammenhold i KFUM’s Frederiksberg-afdeling, og at han og spejderkammeraterne kørte Nordsjælland tyndt på cykler for at spille fodboldturneringer og dyrke sammenholdet. Fornemmelsen af at være sammen i en flok og at udrette noget sammen var essentielt. En tilgang, der også har gjort sig gældende i samarbejdet mellem Lokalhistorisk Arkiv i Hillerød og Ivar Berg-Sørensen. Arkivets materialer vedrørende Palle Berg-Sørensen, der før lå spredt ud over de mange reoler i kælderen, er nu blevet samlet, og med Ivar Berg-Sørensen generøse hjælp også blevet udvidet. Ivars bidrag har nemlig ikke kun bestået af værdifuld viden og fine anekdoter om faderen, men også arkivalier, som sammen med det materiale, arkivet allerede var i besiddelse af, nu er blevet til et helstøbt personarkiv, som for eksempel kan finde anvendelse i forskning i skolehistorie, 1930’ernes pædagogiske strømninger og foreningsliv.

Palle Berg-Sørensen var optaget af at blande elever fra alle sociale kår, og på lejrskolen kunne disse tanker foldes ud. Hans kollega lektor E. Gerløf skrev om Palle, at han: “med sin sikre pædagogiske sans så de muligheder, denne skoleform gemte i de otte dage, lejrskolen skulle vare. Elever, der jo kom fra by og land, fra fattigt og fra rigt miljø, fra vidt forskellige kulturkredse, ville i dette samvær opnå at blive en sammensvejset klasse”.

Portræt af Palle Berg-Sørensen.

3.b mellem på Hvide Klint, 1937. 

I 1935 kunne de første elever drage afsted på lejrskole. Lejrskolen gik til Kregme ved Frederiksværk, mere præcist Hvide Klint, hvor man allerede i 1930 havde etableret en stor træhytte på området til brug for lejrskoler og sommerferiekolonier for børnehjemsbørn.

En flok lejrskolekursister på vej til Humlebæk på cykel i 1959.

Lejrskolen i Hillerød

I 1948 etableredes den selvejende institution Lejrskolen for nordisk ungdom. Inden da havde en bestyrelse arbejdet på at gøre lejrskolen til virkeligheden siden 1944, og efter befrielsen i 1945 samlede man en betydelig sum ind, således at man i august 1948 kunne byde de første elever velkommen på lejrskole i Hillerød – nemlig unge mennesker fra henholdsvis Finmarksområdet i Norge og fra den danske skole Kappel i Sydslesvig. Hillerød Kommune skænkede de store naturgrunde til formålet, et betydeligt areal ved det gamle Sandviggård, og man placerede i begyndelsen tre svenske, rødmalede træhuse langs skovbrynet. Træhuse, som oprindeligt havde været brugt til at indkvartere flygtninge under krigen, men som kunne ombygges og bruges i mere munter sammenhæng her.