Foto: Hillerød Bibliotek
Foto: Hillerød Bibliotek

Hvad sker der på biblioteket i foråret?

10.01.19
Foråret bugner af spændende arrangementer du kan deltage i!

Du kan bl.a. opleve en tour de force i bøger fra året der gik, få nye musikalske oplevelser, høre om børn og unges forhold til sociale medier, samt få sat fokus på klimaforandringer. Der er også masser af spændende nye arrangementer for de læseglade, og nye samtalersaloner er linet op med spændende emner at mødes og tale om. 

Vandrehallen byder også på nye spændende udstillinger, mød bl.a. billedkunster Michael Ising i udstillingen Treasure Tiles. Du kan også dykke ned i den internationalt anerkendte fotograf Lærke Posselts portrætserie i udstillingen Q * The Queer Project.

For børn er der bl.a. noget for de, der er vilde med Pokémonkort, når vi får besøg af den danske verdensmester i Pokémon TCG. I Børneværkstedet er der nye sjove temaer hele foråret. Til de tegne(serie)glade, er der tegneserieworkshop, og for de filmglade blænder vi i februar op for Torsdgasfilmklubben. Derudover kan børnene deltage i loppemarked, og feste sammen til MGP-aften! 

Ovenstående er blot et lille udpluk af sæsonens arrangemente - Se alle arrangementerne her hjemmesiden (klik her), eller download programmet nedenfor. Du kan også hente et eksepmplar at programmet på biblioteket i Hillerød eller Skævinge.

I programmet kan du også se datoer og tidspunkter for sæsonens arrangementer, og se hvordan du køber billetter eller tilmelder dig.

Billetsalget starter d. 9. januar - husk, at der er rabat på billetpriserne for medlemmer af Biblioteksklubben!

Materialer