Hvad kræver det at være et helt og normalt menneske?

Så banalt og helt uoverskueligt kan digteren Caspar Erics livtag med kunsten beskrives.

Foran spejlet på toilettet
står jeg og stirrer som en idiot
når jeg er allermest ulykkelig
og føler at jeg ikke er nogen

Sådan lyder det fx i Erics seneste digtsamling Avatar, som kredser om livets store spørgsmål. Skamfuldheden over at føle sig ukomplet, skyldfølelsen over ikke være lykkelig i dette rige land og vreden og afmagten over den globale politiks dobbeltmoral.

Caspar Eric optræder på litteraturfestivalen Ordet er Løs på d. 6. oktober.