Billede af udstilling
Bjerget der ville rejse

Historien der blev boende i forlæggerens hjerte…

Af Anonym (ikke efterprøvet)
27.12.19
Børnebogen ”Bjerget der ville rejse”, handler om et bjerg, der gerne ville rejse et dejligt sted hen

Bogen er udgivet af forlaget Uro, der er ét af de små forlag, der viser boghåndværk frem på vores aktuelle udstilling Send til Tryk!. Forlægger Shëkufe Tadayoni fortæller her om, hvilken rejse bogen tog fra idé til færdig udgivelse:

”Den iranske forfatter og illustrator Hoda Hadadi var i 2016 på besøg i Danmark for at afholde illustrationsworkshops. Hun havde skrevet en håndfuld korte historier, som børn på landets billedskoler skulle illustrere med linoleumstryk og silkepapircollage. Jeg, Uros forlægger, oversatte historierne og fungerede som tolk under opholdet. En af historierne handlede om et bjerg der gerne ville rejse et dejligt sted hen, og netop den historie blev boende i mit hjerte, efter Hadadi var rejst tilbage.

Efter 2 år tog jeg kontakt til Hadadi for at høre om hun måtte udgive historien på dansk. Hadadi havde da indledt et samarbejde med et canadisk forlag, men vurderede i 11. time at en dansk udgivelse på Uro ville leve bedre op til hendes æstetiske forventninger til bogen. Fortællingen blev derefter genskrevet, genoversat og gennemillustreret af Hadadi. Men ikke før hun var gået med på Uros eneste klare betingelse: Bogens hovedperson, bjerget, skulle være af hunkøn."

Hvem er forlaget?

Uro er stiftet og drevet af Shëkufe Tadayoni Heiberg, og har udgivet i alt 18 værker i genrene graphic novel, digte, epos, billedbog, lyrisk prosa og utopi. Forlaget har en grafisk/feministisk profil med vægt på den taktile læseoplevelse
Læs mere på forlagets hjemmeside.

Udstillingen vises til og med 12. januar 2020.

 

Materialer