Postkort af "Hillerødsholm", som  lå på det nuværende Hillerødsholmsallé 5, 1910
Ukendt fotograf

Hillerødsholm og Hillerødsholt

04.05.18
Lidt om det kendte Hillerødsholm og mindre kendte Hillerødsholt

Hillerødsholms historie

De fleste genkender sikkert egennavnene "Hillerødsholmskolen Skole" og "Hillerødsholmsallé". Navnene kan føres tilbage til den store og gamle gård,"Hillerødsholm", hvis rødder går helt tilbage til det 13. århundrede som "Frederiksborg Ladegård". "Hillerødsholm" lå på det nuværende Hillerødsholmsallé 5. Billedet til venstre er fra et postkort, 1910.

Bedrift med eget udsalg

Gårdens bedrift var stor, da der både var kongeligtligt stutteri og et mejeri, som havde eget udsalg i Slotsgade 1. 

Mejeriet og mejeriarbejdere på Hillerødsholm, ca. 1895

Hillerødholms søndre længe, hvor mejeriet holdt til. Mejeriarbejderne i poserer. Ca. 1895. Fotograf: ukendt.

Slotsgade 1, hvor "Udsalg fra Hillerødsholms Mejeri" havde til huse. Ca. 1910

Slotsgade 1, hvor "Udsalg fra Hillerødsholms Mejeri" havde skomanger, H.P.Wils og bager L.P. Warnöe til nabo. 1910. Fotograf: ukendt.

Hesteauktionsdag på Det Kongelige Stutteri på Hillerødsholm. Ca. 1900

Det Kongelige Stutteri på Hillerødsholm på en hesteauktionsdag. Ca. 1900. Fotograf: ukendt.

Hillerødsholm og cirkus Benneweis

Det er kendt, at Cirkus Benneweis en årrække havde "vinterhi" på Hillerødsholm. Arkivet har dog ingen fotos herfra, så ligger du inde med fotos, er vi meget interesseret i at høre fra dig. 

Gåden om "Hillerødsholt"

"Hillerødsholt" er derimod navnet på en ejendom på Batzkes Bakke. Men hvorfra navnet "Hillerødsholt" stammer, er er lidt af en gåde.

Huset "Hillerødsholt" på Batzkes Bakke. 1920

Hvis du kender noget til navnet "Hillerødholt" og evt. ligger inde med gamle fotos af "Hillerødholt", må du meget gerne kontakte arkivar Lisbet Schacht Hansen ved at sende en mail til: lha@hillerod.dk

 

Materialer