Tørvegravere med vogn fra Hans Hviid, 1918
Ukendt fotograf

Hans Hviids Maskinfabrik

01.02.19
Fabrikanten Hans Hviid byggede køretøjer til mange formål.

Maskiner fra Hans Hviid

Hans Hviid Maskinfabrik blev grundlagt i 1895. Adressen hed dengang Gasværksvej 15. I 1928 skiftede gaden navn til det nuværende Frederiksgade.

Hans Hviid holder "Maskin Udsalg". 1915
Hans Hviid holder "Maskin Udsalg". Fabrikken stod for reparationen for de nordsjællandske privatbaners kørende materiel. 1915, fotograf: ukendt.
Postkort med tekst om bl.a. levering og reparation af jernbanemateriel. Her en dræsine. 1915
Hans Hviid producerede også kørende materiel som fx. dræssiner. 1915, fotograf: ukendt
"Trækvogne" til DSB med Hans Hviids logo, 1942
"Trækvogne" med fabrikkens flotte monogram på køleren, et dobbelt "H". Her står en levering klar til DSB. 1942, fotograf: Thorvald Staunstrup
Tørvegravere i Gadevang med vogn fra Hans Hviid, 1918
I Gadevang holder en flov tørvegravere og en trækhest pause til ære for fotografen. På vognens tværbjælker kan man læse "Hans Hviid M....a...rik. Hilleröd. 1918, fotograf: ukendt.

"Trækvogn" fra Hans Hviid trækker togpassagervogne, 1940'erne
En baneansat trækker en række passagervogne  fra Hillerød-Frederiksværk Jernbane (HFJ) med en transportvogn fra Hans Hviid. Her er monogrammet tydeligt. I baggrunden ligger Viggo C. Lewinskys "Hillerød Trælastforretning", som dengang havde adresse Roskildevej 2; lageret bugner af tømmer. Ca. 1940, fotograf: Thorvald Staunstrup.

Hvis du ligger inde med flere fotos, protokoller eller personhistorier fra Hans Hviids Maskinfabrik, hører Lokalhistorisk Arkiv meget gerne fra dig. Send en mail til: lha@hillerod.dk