Ældre billede af Frederiksborg Slotsmølle, Slotsgade 65
Ukendt fotograf

Glimt fra Hillerøds industrihistorie

03.01.19
Kælderen under ejendommen i Slotsgade 65 gemmer på levn fra den engang dampdrevne slotsmølle

Synlige træk fra Hillerøds industrihistorie

”Frederiksborg Slotsmølle”, som det i dag står på gavlen på beboelsesejendommen i Slotsgade 65, huser stadig en rest af Hillerøds industrihistorie.

Vandmølle fra Middelalderen

Slotsmøllen kan dateres tilbage til Middelalderen. I 1572 lod Frederik II opføre en stor vandmølle. Der var dog ikke vandkraft nok til at drive møllen, så kongen byggede kanaler fra bl.a. Allerød Sø og Grib Sø – men forgæves…

"Frederiksborg Slotsmølle" anno 1677. Udsnit Kort fra "Resens Atlas
"Frederiksborg Slotsmølle" anno 1677. Udsnit Kort fra "Resens Atlas". Du kan se kortet (og andre kort) ved at følge linket til Det Kongelige Bibliotek

Kanalen anes stadig ved Slotsgade 65
Med lidt god fantasi kan man i dag endnu ane konturerne fra kanalen. Fotogaf: Henrik Bachmann, 2018.

Brændt og genopbygget 

I 1896 nedbrændte den gamle mølle, og en ny dampdrevet blevet bygget i den nuværende bygning. Møllen lukkede i 1925.

Dele af det gamle mølleværk. 1 af 2.
Dele af det gamle mølleværk. 2 ud af 2.
Dele af det gamle mølleværk. Turbinedele og slidspor efter remtræk er stadig synlige. Fotograf: Henrik Bachmann, 2018.

Mere om møllen...

I Frederiksborg Amts Avis den 18/8, 2018, er der et længere ”portræt” af ejendommens historie samt i Svend Nielsens "Det gamle Hillerød. Bysvenden fortæller". Ligger du inde med gamle fotos fra møllen, hører Lokalhistorisk Arkiv gerne fra dig! 
Materialer