Frikorps Danmark
Frikorps Danmark på orlov i september 1942. Foto: Frihedsmuseet

Fire brødre fra Hillerød var medlemmer af SS

I anledning af 80året for oprettelsen af Frikorps Danmark holder forfatter og samler Lars Larsen foredrag 30. september om de danskere, der meldte sig til tysk tjeneste under Anden Verdenskrig. Under besættelsen var der over 6000 danskere, der meldte sig frivilligt til tysk tjeneste. I Hillerød var der én familie hvorfra alle fire sønner meldte sig under hagekorset

22. juni 1941 angreb de tyske styrker Sovjetunionen og indledte en af de mest brutale udryddelseskrige i verdenshistorien. I Hillerød var der på samme tid fire brødre, der på trods af deres unge alder alle meldte sig frivilligt til tysk krigstjeneste. Den ældste bror var 20 år gammel, den yngste 14.

Familien Olsen var allerede kendt i byen som værende nazister. Faderen arbejdede som altmuligmand for tyskerne i Danmark og stillede op som kandidat for det danske nazistparti. Moderen arbejdede i de tyske kantiner ligesom en af søstrene også gjorde det.

Under skarpt opsyn


Hvis familien ønskede at holde lav profil med deres tilhørsforhold, så havde de bosat sig et yderst uheldigt sted. De boede nemlig til leje i den gamle forvalterbolig til stutteriet Hillerødsholm. Lige over for dem boede en overbetjent i den nye parkbebyggelse. Han var en del af modstandsbevægelsen og rapporterede flittigt trafikken af tyske biler, der besøgte adressen på Stutterivej. Familien var i det hele taget omgivet af højtstående medlemmer af modstandsbevægelsen. Lige nede om hjørnet boede nemlig familien Lütken, hvor sønnen Einar Lütken var amtsleder af modstandsbevægelsen i Frederiksborg Amt.

Den gamle forvalterbolig ses nederst til venstre i luftfoto taget i 1946. Foto: KB/Sylvest Jensen Luftfoto

 

Førerskole i Hellebæk


Mens de to ældste brødre kæmpede på Østfronten i Frikorps Danmark, var de to yngste brødre på 14 og 15 år på den såkaldte førerskole i Hellebæk.

De to yngste brødre Jørgen og Kaj var født med et års mellemrum i 1926 og 1927. Foto: Rigsarkivet og privat samling.


Førerskolen var en del af uddannelsen for unge nazister i organisationen Landsarbejdstjenesten. Uddannelsen foregik i Nordsjælland på den fornemme Hellebækgaard, der var ejet af den fremtrædende nazistiske greve Heinrich Carl Schimmelmann.

Luftfoto af Hellebækgaard. Foto: KB/Danmark set fra luften


Batalje i Hillerøds natteliv


At Olsen-familien vakte opsigt i Hillerøds byliv fremgår også at af politirapport fra 12. maj 1944, hvor hotelejer Albert Jensen fra Hotel København anmodede politiet om assistance, fordi der havde været ballade med nogle danske SS’ere fra Schalburgkorpset, der havde truet nogle civile gæster i hotellets restaurant med deres pistoler. Politiet fik sammen med nogle tyske soldater opløst skærmydslerne og gelejdet Schalburgfolkene ud på gaden, hvor de mødtes med nogle andre SS-danskere ved Hotel Kronprinsen. Senere på aftenen opstod der igen klammeri mellem civile og SS’erne ved en pølsevogn, og politiet blev igen tilkaldt, da en af dem havde affyret sin pistol op i luften. Da betjentene igen fandt SS’erne ud på natten havde de slået sig ned på banegården for at vente på morgentoget. De var nu i selskab med en af brødrene fra Olsen-familien, og da de fik at vide, at de ikke kunne logere på banens arealer fortrak de til familien Olsens hus i den gamle forvalterbolig.

Sommerkorpset


Da brødrene kom hjem fra Østfronten fortsatte de deres karriere i tysk tjeneste ved det danske SS-korps i folkemunde kaldet Sommerkorpset. Korpset var opkaldt efter lederen, den danske nazist og jagerpilot Poul Sommer. Da Sommer i 1943 kom hjem til Danmark på orlov efter at have gjort tjeneste i Luftwaffe, blev han meget overrasket og skuffet over at erfare, hvor stor foragten og modstanden var i befolkningen mod de danskere, der var indtrådt i tysk tjeneste og deres familier. Poul Sommer mente, der skulle oprettes et vagtværn, er skulle beskytte de tysklandsfrivillige og deres familier. Det blev i første omgang til Schalburgkorpset, hvor Poul Sommer var en ledende figur frem til 1944, hvor han blev leder af et nyt korps, der skulle stå for bevogtningen af virksomheder i Danmark, der havde betydning for den tyske krigsindustri. Det officielle navn var ”Vagtkorpset ved det tyske Luftvaaben i Danmark”, men i folkemunde hed det aldrig andet end Sommerkorpset. Korpsets primære opgave var bevogtning og havde ikke i udpræget grad havde at gøre med tortur, likvideringer eller terror som Hipo og Schalburg – dog var der en mindre gruppering i Sommerkorpset, der stod for terrorangreb på offentlige steder. Det er uvist om nogle af brødrene fra Hillerød var med i denne gruppe. Fra oplysninger i efterretningstjenestens centralkartotek fremgår det dog, at flere af dem var vagtmænd på ”Nordwerke”, der tidligere var bilfabrikanten General Motors fabrik i København, men som under krigen blev overtaget af tyskerne.

Et skæbnesvangert brev


I juni 1944 modtog en bilforhandler i Hillerød ved navn Emil Olsen ved en fejl et brev, der var adresseret til Ellen Olsen på Stutterivej. Emil Olsen har nok gjort store øjne, da han så, hvem afsenderen var. Skrivelsen kom nemlig fra Gestapos afdeling for bekæmpelse af sabotage på Shellhuset i København. Brevet nåede aldrig frem til den rette modtager, men indholdet blev overgivet til modstandsbevægelsen, der efter krigen afhørte Ellen Olsen om indholdet. I den korte skrivelse fremgår det, at hun blev indkaldt til en samtale i Shellhuset. Under afhøringen forklarede Ellen Olsen, at samtalen handlede om, at hun ville have tyskerne til at hjælpe familien med deres boligsituation. Deres udlejer ville nemlig ikke længere have dem boende. Hun fortalte også, at hun havde været på Shellhuset flere gange. Både i forbindelse med, at hun skulle besøge sønnen Ove, der var indsat i Vestre Fængsel, og fordi hun skulle afhøres i forbindelse med, at hendes anden søn Jørgen var blev slået ned i Slotsgade, da han var hjemme på orlov fra Frikorps Danmark.

Deltager i anholdelsen af lokal modstandsleder


I efteråret 1944 blev modstandsbevægelsen i Hillerød ramt hårdt af en stor Gestapo-razzia. Den blev indledt 20. november, hvor den lokale modstandsleder Einar Lütken blev anholdt af Gestapo på sine forældres adresse på Stutmestervej få hundrede meter fra, hvor de fire SS-brødre boede. Ifølge oplysninger fra centralkartoteket deltog den næstyngste bror, Kaj, i anholdelsen. Lütken blev efter arrestationen bragt til Shellhuset, hvor han blev udsat for meget voldsom tortur og tvunget til at opgive navne på lokale modstandsfolk. To dage efter ramte storrazziaen Hillerød under ledel­se af Erich Bunke, der var le­der af Gestapos antisabota­geafdeling. Styrken bestod af 11 grupper, hver med egne køretøjer, i alt over 100 po­litisoldater, SS-folk og dan­ske håndlangere. Den berygtede danske torturbøddel Ib Birkedal Hansen indret­tede forhørslokale på Tek­nisk Skole i Møllestræde, der blev brugt som opsam­lingssted. Gestapo bragte også den voldsomt mishandlede Einar Lütken til Møllestræ­de, så han under tvang kunne hjælpe med at identificere de anholdte. I alt blev cirka 30 personer anholdt ved aktionen, og omkring 25 af de anholdte blev bragt til tyske koncentrationslejre.

Anholdt af tyskerne


Alle brødrene blev efter krigen straffet for deres indtrædelse i tysk tjeneste, men den ældste af brødrene var faktisk allerede bag lås og slå, da modstandsbevægelsen i maj 1945 overtog nøglerne til Vestre Fængsel af tyskerne. Ove var blevet anholdt af Gestapo i oktober 1944 og indsat i Vestre Fængsel efter forsøg på at sælge sin tjenestepistol. Han blev også anklaget for at have begået et røveri mod et mejeri i København, men sigtelsen blev senere frafaldet.

Ove havde rang af SS-rottenführer i Waffen-SS svarende til overkorporal i den danske hær. Foto: Privat samling.
 

Frikorps Danmark

Omkring 12.000 danskere meldte sig frivilligt til tysk krigstjeneste under Anden Verdenskrig. Over 6.000 af dem blev sendt i krig på Øsfronten, hvor de fleste af dem kom til at gøre tjeneste i Frikorps Danmark, der var en enhed i bataljonstørrelse, der hørte under Waffen-SS. Enheden blev oprettet i sommeren 1941. I Frikorps Danmark stiftede de frivillige hurtigt bekendtskab med den brutale udryddelseskrig, som nazisterne i juni 1941 indledte mod Sovjetunionen. 2000 af dem blev dræbt i de brutale kampe mod de sovjetiske tropper, og yderligere 2000 blev såret. Efter krigen blev de fleste af dem dømt for landsforræderi. 

Torsdagscafé om Frikorps Danmark i Hillerød

Til torsdagcaféen 30. september kan du høre forfatter Lars Larsen fortælle historien om Frikorps Danmark med et særligt fokus på nogle af de lokale frivillige fra Hillerød.

Lars Larsen, der er amatørhistoriker og samler, har beskæftiget sig med emnet i over 20 år. Han har mødt mange af de tidligere frivillige og deres familie, samt besøgt flere af de tidligere slagmarker i Rusland og Baltikum. Han har udgivet flere bøger om emnet og står også bag hjemmesiden www.frikorpsdanmark.dk.

Arrangementet er gratis og kræver ikke tilmelding. Læs mere arrangementet

Kilder

Artiklen er primært baseret på arkivaler fra Rigsarkivet, politirapporter fra Hillerød Politi og avisartikler fra efterkrigstiden.

Derudover et endnu ikke udgivet manuskript om besættelsen i Hillerød af Mogens Hansen.

Og bøgerne:

Under Hagekors og Dannebrog af Claus Bundgård Christensen, Niels Bo Poulsen og Peter Scharff Smith.

De Danske Førere af Ole Ravn.

Materialer