Efterårsferie på Hillerød Bibliotekerne

Der er masser af aktiviteter for børn og barnlige sjæle på Hillerød Bibliotekerne i efterårsferien

Mens de brune blade daler fra træerne, lyser farverne op på Hillerød Bibliotek. Det er blandt andet den kendte tegneserietegner Jan Kjær, der står bag ”Nomerne’, der sørger for, at farverne bliver sluppet løs. Mandag den 14. oktober kan børn helt unikt få lov til at lære at tegne deres egne ”nomer” sammen med Jan Kjær. Og måske kommer en af dem endda med i Jans nye bog! Fra 10.30-11.30 er det de 4-8-årige, der kan finde op uhyggelige monstre. Fra 13.00-15.00 deler Jan Kjær ud af sine erfaringer med at tegne og fortælle historier for de 10-14-årige. Arrangementerne er gratis. Der er tilmelding i Børnebiblioteket.

nomerne
Dyk ned i din families historie
Kender du din families historie? Her har du chancen for sammen med en voksen fra din familie, at se nærmere på Jeres familie. Tirsdag 15. oktober 10.30 er der ”Jeg er slægtsforsker”, hvor I skal lave et familietræ, og høre om hvordan man levede i gamle dage. Medbring de oplysninger I har om Jeres familiemedlemmer, hvornår og hvor er de født. Tag også meget gerne fotografier med. Der skal tegnes og fortælles! Det er frivillige fra Bibliotekets Slægtsforsknings Café der står for nogle hyggelige timer i familiens tegn. Arrangementet er gratis. Der er tilmelding i Børnebiblioteket.

En anderledes ulvetime
Højtlæsning, musik og sang. De børn, der har lyst, kan lade deres Bamse overnatte i Børnebiblioteket! Det sker 17. oktober klokken 18.15. Dagen efter kan Bamse hentes, og der er der ingen tvivl om, at Bamse har oplevet et eller andet på Biblioteket! Kom gerne i nattøj, så er du klar til at putte, når du kommer hjem. Når du så henter din bamse kan du være med til ”Erleperle-Workshop”. Her vil Ingeborg, der er bibliotekar, tegner og grafiker være klar til at hjælpe alle børn med at folde perlelysten ud. Vi dækker op med det helt store udvalg af perler og plader. Slip fantasien løs i motiverne eller benyt dig af vores forskellige mønstre til at lægge under pladerne. Vi står for at betjene det varme strygejern, men husk at de mindste skal have en voksen med. Arrangementerne er gratis og kræver ingen tilmelding.

Bloxels next level
Var du vild med Bloxels? Så skal du komme til vores nye workshop onsdag 16. oktober kl. 13.00-15.30, hvor vi dykker mere ned i mulighederne i Bloxels. I denne workshop arbejder vi i grupper, hvor I får stillet en opgave, som I skal løse i fællesskab. Det vil være en fordel, hvis I har deltaget i den første Bloxels workshop. Der vil være kaffebar til forældrene som kan kigge med, mens børnene arbejder. Vi stiller iPad og Bloxelsplader til rådighed. Arrangementet er gratis. Der er tilmelding i Børnebiblioteket.