Det danske land set fra Hillerød

Luftfotografiet af familiens husmandssted er sikkert foreviget af Viggo Sylvest Jensen, hvis virksomhed havde base i Hillerød.

Luftfotograf med base i Hillerød

Viggo Sylvest Jensen (1910-1959) startede sin luftfotografvirksomhed i 1936. I mange år havde den adresse på Hostrupsvej 23. Sylvest Jensen fløj rundt i Danmark og tog fotos af primært landejendomme og virksomheder. Sylvest Pedersen sendte efterfølgende et postkort af fotografiet til de mulige kunder.

Bagside af reklamepostkort med tariffer for fotos

Bagsiden af Sylvest Jensens reklamepostkort som mangen landmænd har benyttet som julegaveidé.

Luftfoto af "Sandviggård", Dyrehavevej, 1936

Her har Sylvest Jensen foreviget "Sandviggård", Dyrehavevej. (Fotograf: Viggo Sylvest Jensen. År: 1936)

Samling på Det kgl. Bibliotek

Efter Sylvest Jensens død i 1959 blev virksomheden videreført af sønnen Preben Sylvest Jensen indtil 1987. Det kgl. Bibliotek har overtaget de 1,4 mio. luftfotografier og er begyndt at digitalisere den. Du kan se nogle af billederne her på Det kgl. Biblioteks hjemmeside eller på hjemmesiden www.arkiv.dk


Gadevangsvej 1, "Vænget", luftfoto taget mellem og 1948-1952

Gadevangsvej 1, "Vænget", hvor civilingeniør Thomas Dinesen boede. Læg mærke til drivhusene og de fine mistbænke i nyttehaven, der er adskilt fra den store have. (Fotograf: Viggo Sylvest Jensen. År: 1948 - 1952.)

Ligger du inde med postkort eller fotos taget af Sylvest Jensen, må du meget gerne komme forbi Lokalhistorisk Samling på Hillerød Bibliotek, så vi kan tage et kopi af dem.

Tak til forfatter og frivillig i Hillerød Lokalarkiv, Lennart Weber, for idé og for at stille postkort til rådighed.

Reklamepostkort for Sylvest Jensen med flyvemaskine
Sylvest Jensen, fotograf
05.10.18