Bibliotekar Anders Uhrskov på Hillerød Bibliotek, Nordre Jernbanevej 6
Hillerød Bibliotek havde under besættelsen til huse på Nordre Jernbanevej 6. På billedet ses forfatter og bibliotekar Anders Uhrskov, hvis søn var aktiv i modstandsbevægelsen. Foto: Lokalhistorisk Arkiv, Hillerød Bibliotekerne

Danske nazister i krig mod bibliotekerne

Under Anden Verdenskrig kom de danske biblioteker på kant med nazipartiet DNSAP, der mente, at bibliotekerne spredte kommunistisk propaganda og syltede nationalsocialistiske udgivelser. I Hillerød endte sagen i byrådet.

I 1942 rasede krigen ved Østfronten på sit højeste. Efter en række succesfulde fremstød i løbet af sommeren ramte de tyske soldater endelig muren ved Stalingrad. I december, mens soldaterne frøs i skyttegravene, blev der også udkæmpet en form for krig i Danmark. På den ene side stod de danske biblioteker, på den anden det danske naziparti, DNSAP. Partiet mente, at bibliotekerne var arnesteder for kommunistisk propaganda, og at de endda nogle steder bevidst ignorerede og syltede nationalsocialistiske skrivelser. I Hillerød endte det så galt, at DNSAP krævede handling fra byrådet.

I en forhandlingsprotokol fra et møde i Hillerød Byråd 17. december 1942, der bliver refereret i et endnu ikke udgivet manuskript af hillerødaneren Mogens Hansen, fremgår det, at der blev fremlagt en skrivelse fra DNSAP. Partiet ville ikke finde sig i, at deres parti-organ, avisen ”Fædrelandet”, ikke lå fremme på bibliotekets læsestue med de andre aviser. Og det på trods af, at partiet havde sendt avisen gratis til biblioteket siden 14. marts 1942. Ved byrådsmødet blev det afgjort, at biblioteket fremover skulle have ”Fædrelandet” liggende fremme. I den illegale presse fremgik det, at det angiveligt var den konservative borgmester Herman Melskens, der havde gennemtrumfet beslutningen.

Nazi-forfatter førte an

Sagen i Hillerød var ikke enestående. I december 1942 var der den ene artikel efter den anden i ”Fædrelandet” om bibliotekernes ”hetz” mod nationalsocialisterne. Men det var faktisk en tidligere Hillerød-borger, der skrev en af de første indlæg om bibliotekerne tilbage i april, nemlig den kendte forfatter og sagfører Knud Nordentoft, der boede i Hillerød fra 1938 til 1941. Efter et besøg på et bibliotek i København skrev han en harmdirrende kronik, hvor det fremgik, at ”man finder en ganske righoldig litteratur om emnet jøder, men man finder vel og mærke ikke en eneste om ”jødeproblemet”.

 8. december 1942 bragte Fædrelandet en artikel med overskriften: ”Mange offentlige biblioteker de rene kommunistcentraler”. Den var skrevet af bibliotekaren Arne Hansen, der indledte artiklen med en svada om den daværende biblioteksdirektør, Thomas Døssing:

”Hvad kan man også vente sig, når der i spidsen for Danmarks Folkebiblioteker sidder en mand som Thomas Døssing, der selvom han ynder at betegne sig som gammel socialdemokrat dog vitterligt har været en af vores førende salonkommunister. Og en svoren modstander af det nye Europas førsteland, Tyskland.”

Thomas Døssing. Foto fra Nationalmuseet.

Foto af Thomas Døssing fra Nationalmuseets samling.

Thomas Døssing blev anholdt for sin rolle i det illegale blad ”Frit Danmark” og afsat fra posten som biblioteksdirektør. Han blev i 1943 interneret i Horserødlejren, men flygtede i sommeren 1944 via Stockholm, London og Nordafrika til Moskva hvor han blev Frihedsrådets repræsentant for 'det kæmpende Danmark'. Da normale diplomatiske forbindelser genoprettedes i 1945 udnævntes han til ordinær kongelig gesandt i Moskva, en post han bestred til sin død i 1947.