Borgmestre
Jens S. Jensen og Nick Hækkerup

Borgmestre i Hillerød gennem tiden

Til efteråret bliver det afgjort, om Kirsten Jensen fortsat skal sidde på magten som borgmester i Hillerød, eller om der igen bliver skiftet politisk kurs. I den anledning bringer Lokalhistorisk Arkiv på Hillerød Bibliotek her en gennemgang af de historiske magthavere i Hillerød

Den første borgmester i Hillerød hed Hans Rudolf von Scholten. Han blev indsat af kongen i 1869. Hans Rudolf von Scholten var uddannet jurist og havde tidligere været byfoged og politimester i Aarhus. Han var borgmester i Hillerød frem til 1889. Hans efterfølger hed Frederik Annius Marius Øllgaard og sad i embedet de næste fem år. Efter ham overtog endnu en jurist. Oscar Neumann var kongevalgt borgmester i Hillerød fra 1894 til 1908. Efter Oscar Neumann valgte kongen sin sidste borgmester i Hillerød. Juristen Carl Zahlmann sad som borgmester med kongelig udnævnelse frem til 1919, hvor der kom en stor ændring i valgsystemet. Den næste borgmester skulle vælges af folket! Det nye system ændrende dog ikke på magten i Hillerød. Carl Zahlmann blev genvalgt som borgmester og sad på magten helt frem til 1937.

Krigen kostede købmanden alt


I 1937 blev juristernes tilsyneladende monopol på borgmesterposten i Hillerød brudt, da den konservative købmand Hermann Melskens blev valgt som borgmester. Melskens havde siden 1911 drevet forretning i Hillerød under eget navn. Det begyndte med, at han overtog en mindre material- og farvehandel, som han så udbyggede betydeligt. Hermann Melskens var borgmester frem til sin død 4. august 1945. Både under og især efter krigen blev Melskens en kontroversiel skikkelse i Hillerød, der fra flere sider blev beskyldt for at have samarbejdet for tæt med tyskerne under krigen.

Efter Hermann Melskens blev den konservative landinspektør Vilhelm Larsen borgmester i Hillerød, men hans tid ved magten blev meget kort. Han døde af sygdom kun et år efter. Efter Vilhelm Larsen blev det endnu engang en borgmester med baggrund i juraens verden. Carl F. Raaschou havde siden 1906 været sagfører i Hillerød og medlem af byrådet siden 1921. Raaschou var venstremand og stod faktisk til at beholde posten i 1950. I hvert fald hvis det havde stået til ham og så socialdemokraten Richardt Børgesen, der havde lavet en baghåndsaftale om, at socialdemokraterne ville få rigeligt med formandsposter i de forskellige udvalg, hvis de pegede på Raaschou som borgmester. Børgesen holdt en ifølge lokalavisen timelang tale for sin sag foran 200 fremmødte partifæller, men lige lidt hjalp det. Kun otte af de fremmødte stemte for Richardt Børgesens aftale, der ville have betydet, at Raaschou kunne forblive borgmester.

Held i uheld


Richardt Børgesen var efter den mislykkede studehandlen med Raaschou en yderst upopulær herre i sit eget parti, men det viste sig at planen, der i første omgang gav bagslag, endte med at give Socialdemokratiet deres første borgmesterpost i Hillerød. Da Konservative nægtede at pege på en venstremand, og Venstre nægtede at pege på en konservativ borgmester, var de nødt til at enes om et kompromis. Det betød, at Richardt Børgesen fra 1950 kunne kalde sig borgmester i Hillerød. I modsætning til de foregående borgmestre, der alle kom fra de finere lag i samfundet, så var Richardt Børgesen startet ud som arbejdsmand, før han involverede sig i fagforeningsarbejde og byrådspolitik. Han blev øvrigt senere blev ansat som journalist på Nordsjællands Socialdemokrat. Senere blev han redaktør på Arbejdsmændenes Fagblad.

Fra venstre: Fra venstre Richardt Børgesen - Carl Zahlmann - Carl Raaschou -1946.

 

Ikke en festforestilling af være borgmester i Hillerød


Efter otte år på posten blev Richardt Børgesen i 1958 erstattet af skoleforstanderen Waldemar Stenberdt. Venstremanden, der havde købt Marie Mørks skole i 1930, sad på posten de næste 12 år, og synes vist i retrospekt, at der var lidt rigeligt at se til.

”Det er pinedød et heldagsjob, når byen er af en vis størrelse. Jeg får lige tid til at passe min have også. Da jeg sad i Frederikssund byråd var det ikke andet end en festforestilling det hele”, udtalte Richardt Børgesen i en artikel i avisen Aktuelt fra 1966.

Senere i samme artikel kommer han også ind på trafikken i Hillerød, der allerede dengang havde trange kår.

”Trafikken er streng om søndagen, når bilisterne skal videre nordpå til Gilleleje og de andre sommerbyer, men vi planlægger nemmere vejforbindelser. I juli-august bliver Isterødvejen fra Hørsholm og nordpå uden om Hillerød færdig.”

Den skandaløse borgmester fra Sydfyn  


I 1969 vendte juraen endnu engang tilbage til magten i Hillerød. Toke Stokholm, der var født og opvokset på Sydfyn, var viceborgmester, da Waldemar Stenberdt måtte træde et skridt tilbage på grund af sygdom. Stokholm, der havde advokatfirma i Hillerød, havde været en del af byrådet for Det Konservative Folkeparti siden 1958. Han trådte først tilbage i 1985 og blev dermed med sine 17 år den borgmester, der har siddet i næst længst tid på posten. Kun overgået af Carl Zahlmann, som sad på posten i hele 29 år. Toke Stokholms tid ved magten i Hillerød var dog ikke uden bump på vejen. I februar 1975 var han involveret i en ”skandale-sag” som det hed i avisen Aktuelt. ”Borgmesteren sprang over seks kolleger da han hævede et fedt salær” hed overskriften på artiklen, hvor det fremgik, at håndteringen af skødeskrivningen ved kommunens køb af godset Sophienborg var landet hos Toke Stokholms egen sagførerforretning på urigtig vis. Selv bedyrede Toke Stokholm, at det var et rent tilfælde, at opgaven med skødet og salæret på 77.500 kroner var tilfaldet ham. I sidste ende blev opgaven med skødet ordnet af nogle jurister på rådhuset, og Toke Stokholm fik en alvorlig henstilling af Tilsynsrådet om, at hverken borgmesteren eller andre ansatte i hans advokatfirma fremover måtte håndtere kommunale sager. På trods af, at tilsynsrådet var kommet frem til, at Toke Stokholm havde overtrådt ”den kommunale styrelovs habilitetsbestemmelser” og krav fra flere sider om, at Stokholm måtte forlade posten, blev han siddende ti år mere.

Byggelysten naturelsker


Efter Toke Stokholm ”regeringstid” kom en naturens mand til magten. Jens Severin Jensen var tiltrådte i 1962 en stilling som skovfoged i Brødeskov. Med tiden blev han også en værdsat naturvejleder i Hillerød kommune, hvor han også i over 40 år arrangerede skovvandringer om søndagen for egnens beboere. Han havde været aktiv i politik for Socialdemokratiet siden 1965, men der skulle gå 20 år før han blev valgt som borgmester, men så havde han også planen klar. Ifølge erindringsbogen ”Mit liv i skov og politik”, så nedfældede han i slutningen af 1985 en masterplan i ni punkter, som blev udgangspunktet, da han tiltrådte embedet i januar 1986. Planen, som var blevet nedfældet på køkkenbordet i Nr. Herlev, blev fulgt til punkt og prikke. Den overordnede plan var, at Hillerød ikke længere skulle være et hul i jorden af en soveby. Der skulle være fokus på vækst. Blandt punkterne var et nyt hovedbibliotek, et AMU-center og et erhvervscenter. Med Jens S. Jensen ved roret kom Hillerød ind i en rivende udvikling, der i 1990 kulminerede med udnævnelsen til årets by i Danmark. En anden milepæl var åbningen af Slotsarkaderne i 1992. På trods af den store udvikling måtte Jens S. Jensen se sig slået ved valget i 1993, som han tabte til Valborg Sandberg fra Venstre.

Valborg  Sandberg og Jens S. Jensen. Foto: Jan Stephan.
 

Med valget af Valborg Sandberg fik Hillerød sin første kvindelige borgmester. Hun var civiløkonom af uddannelse og ligesom Jens S. Jensen en borgmester med stor tilknytning til naturen. Valborg Sandberg var gennem årene dybt involveret i både Friluftsrådet og Det Danske Spejderkorps. Hun havde været medlem af Hillerød Byråd siden 1986. Valborg Sandberg blev ikke genvalgt ved valget i 1997 på trods af, at hun havde været en populær borgmester. En intern magtkamp i Venstre med den unge fremadstormende Jens Meyer endte med at svinge vægtskålen tilbage mod Socialdemokratiet. Under en TV-debat kom det til en konfrontation mellem den unge Jens og den gamle Jens. TV-værten spurgte Jens S. Jensen om han som en ældre herre ikke var bange for at tabe til den yngre Jens Meyer. Til det svarede han: ”Det nytter jo ikke noget, at de sender en dreng, når der er brug for et mandfolk”.

Borgmesteren, der blev minister


Genvalget af Jens S. Jensen indvarslede også et årti med socialdemokratiske borgmestre. I 2000 blev Nick Hækkerup valgt som arvtager til Jens S. Jensen, og Hillerød kunne tilføje endnu en borgmester med jura-baggrund til samlingen. Den nuværende justitsminister var borgmester i Hillerød frem til 2007, men det lå hele tiden i kortene, at Nick Hækkerup en dag ville forlade byrådsalen i Hillerød for at drage mod Folketinget. Da han forlod borgmesterposten midt i byrådsperioden overlod han nøglerne til sin viceborgmester Kirsten Jensen, der sad på posten frem til 2013, hvor blev afløst af Dorte Meldgaard fra Konservative. Ved valget i 2018 genvandt den journalistuddannede Kirsten Jensen posten og har siddet på den lige siden. Ingen ved selvsagt, hvad der sket ved valget til efteråret 2021, men stikker man en våd finger i vejret og mærker efter, så vejrer de politiske strømninger i retningen af, at den siddende borgmester har et lille forspring til de andre kandidater på nuværende tidspunkt.