SoMe

SoMe

Børn, unge og sociale medier…

At børn og unge tilbringer rigtig meget af deres tid på sociale medier er ikke nogen hemmelighed. Men hvorfor er det så vigtigt for dem?

Sociale medier fylder stadigt mere og mere i børn og unges hverdag. Dagligt bliver der logget på Facebook, Instagram og Youtube, der bliver blogget og vlogget, snappet og twittet, og onlinetjenesterne flyder i en lind strøm over af delte meninger, billeder, videoer og oplevelser. Og som en tilføjelse, synes der at være en generel forventning om, at børn og unge altid er tilgængelige for kontakt via de sociale medier.

De sociale medier er ikke bare et online kommunikationsmiddel, de sociale medier påvirker også børn og unges vaner, sprog og relationer og spiller en afgørende rolle i udviklingen af deres identitet. Men brugen af de sociale medier gemmer også på en skyggeside, der indebærer risici, som gør det nødvendigt at børn og unge lærer at bruge medierne på en måde, som hverken skader dem selv eller andre.

Det er virkelig vigtigt at være opmærksom på de mange forskellige aspekter af de sociale medier, og vi har derfor samlet en række gode bøger om onlinelivet på godt og ondt, som du kan finde lige her nedenfor.

Ønsker du mere viden om emnet, kan du også deltage i arrangementet Børn, unge og sociale medier, når Anne Mette Thorhauge, som er lektor og formand for Medierådet for børn og unge, gæster biblioteket, og fortæller om nogle af grundene til at børn og unge er så tiltrukket af lige netop sociale medier.

 

Materialer