
Lån en sprogkuffert med hjem
Som børnebibliotek vil vi gerne bidrage til sprogstimulering i hjemmene, og dermed motivere jer forældre, til masser af leg med sproget. En fortællende og legende indsats som forældre, kan have afgørende betydning for hvordan dit barn klarer sig i skolen, og i resten af livet.
Formålet med sprogkufferterne er, at barnet sammen med dig som voksen oplever kuffertens indhold. Sprogkufferterne kan anvendes af alle, og er særligt velegnede til børn, som har brug for støtte til den sproglige udvikling.
Målgruppe og indhold
Sprogkufferterne er målrettet børn i alderen 2-5 år.
En sprogkuffert er sammensat af forskellige materialetyper, som f.eks. spil, bøger, hånddukker, legetøj, musikinstrumenter mv. Temaerne er blandt andet Superhelte, Tal, Maskiner, Vilde dyr, Pirater, Eventyr, Trafik, fødselsdag, følelser, Dinosaurer, Kroppen, Drager og riddere og Babys første kuffert.
Lånetid
Lånetiden er 1 måned. Lån eller reserver en sprogkuffert på biblioteket eller på bibliotekets hjemmeside. Du kan læse mere om sprogkufferter her.