Bibliotekar Julie Feldskov Henriksen

Julie guider: Find letlæste bøger til skolestart

Din guide til nemmere at finde letlæsningsbøger til dit barn på hilbib.dk og i app’en Biblioteket.

Kender du dette scenarie?

Det er ved at være skolestart for dit barn, og nu skal I derhjemme i gang igen med madpakker, skoletasker og læsebøger. Men det der med at finde rundt i de mange forskellige lixtal og letlæsningsbøger, kan godt være lidt svært.

Derfor har jeg udarbejde en række gode tips, til hvordan du nemmere kan finde og reservere letlæsningsbøger til dit barn fra hilbib.dk inden skole start.  

Søgning med lixtal

Når du skal i gang med at finde letlæsningsbøger til dit barn, ved du for de mest hvad det er for et niveau det er de læser på eller mere præcist, hvilket lixtal det er deres læseniveau er på. Så når det kommer til at søge på hilbib.dk, kan du her bruge søgekoden ix=. Denne søgekode gør at din søgning kun fremfinder materialer med det specifikke lixtal som du søger på. En søgning med denne søgekode kan derfor se således ud:

ix=07

ix=16

ix=22

En ting du skal være opmærksom på, når du søger i de encifret lixtal er, at der skal være et nul foran det tal du søger på, ellers vil der kun komme få til ingen materialer frem i din søgning.

Du kan læse flere gode søgetips i artiklen Julie guider: Sådan søger du i bibliotekets materialer.

Søg i app'en Biblioteket

Det kan også være en nem tilgang at bruge app'en Biblioteket. Her kan du vælge fanen Søg, og derfra vælge kategorien Letlæsning, som vist på billedet. Her er alle de letlæste bøger i forvejen er sorteret fra til dig.

Dog får du alle lixtal og både til børn og voksne - men du kan let filtrere i søgningen ved at klikke på Filter.

Skærmbillede fra app'en Biblioteket, der viser en udpluk af de predefinerede søgekategorier

Du er naturligvis også altid velkommen til at få hjælp til at finde letlæsning til dit barn hos børnebibliotekaren, enten når I besøger biblioteket eller ved at kontakte os på bibliotek@hillerod.dk.

God fornøjelse med skoelstart! :)