Hvad kan man lave med børn i Hillerød?

Hvis man mangler input til, hvad man lave med sine børn i Hillerød, så kan det være en god ide at følge Facebook-siden ”Hillerød for børn”, der gerne skal blive stedet, hvor alle aktører i Hillerød deler deres sjove børneaktiviteter

Hvad er der af sjove aktiviteter for børn i Hillerød? Det er er masser, men det kan være svært at danne sig et overblik. Derfor har en gruppe bestående af Hillerød Bibliotekerne, Klaverfabrikken, SALTO, Musikskolen, Streetlab og Hillerød.nu sat sig for at samle alle aktiviteterne på Facebook-siden ”Hillerød for Børn”.

- Det har været skønt at mødes igen med andre børne-aktivitets-entusiaster og genoplive Hillerød for børn. Det giver så meget mening at der er et sted, hvor børnefamilier kan blive inspireret til at lave noget sjovt - og måske noget de ikke plejer -med deres børn, siger Ditte Aagaard, der er daglig leder af SALTO familieaktiviteter.

Det er meningen, at siden ikke kun skal være stedet, hvor man kan høre om alle de sjove aktiviteter, der er på biblioteket og musikskolen. Det skal være en platform for alle, der laver børneaktiviteter i Hillerød. Derfor byder gruppen bag ”Hillerød for Børn” alle aktører i Hillerød velkommen til at dele deres aktiviteter på siden.

- Hillerød for børn er åben for alle børnearrangementer, vi vil meget gerne have en mangfoldighed i arrangementerne. Så hvis din forening, idrætsklub, kreaværksted, skaterskole, optimistjolleklub laver noget sjovt for børn, så send det til os, så deler vi det med glæde med alle børnefamilierne i "Hillerød for børn", siger Naja Bjørn Skou fra Hillerød Bibliotek.

Find facebooksiden Hillerød for Børn her: Hillerød for Børn