Haver i børnelitteraturen

Børnelitteraturen er drysset med små, skønne grønne oaser, klar til at dykke ned i for små, nysgerrige størrelser.

Min første tanke falder i denne kontekst på Mumimors smukke og højtelskede staudehave, som hun med kyndig og kærlig hånd passer i haven omkring Mumihuset. Staudehaven er en tilbagevendende oase i de spændende og eventyrlige - og ikke mindst finurlige - bøger om mumitroldene, skrevet af Tove Jansson.

En anden klassiker i børnelitteraturen, hvor du besøger en skøn - om end i begyndelsen ganske tilgroet - have, er i Frances Hodgson Burnetts Den hemmelige have (Bestil den her gennem Bibliotek.dk). Her spiller haven en væsentlig rolle for pigen Mary, efter hun har mistet sine forældre, og er blevet sendt til at bo hos slægtninge.

En anden pige, der får en helt særlig oplevelse med en have, er Linnea, der sammen med Blomkvist, besøger Claude Monets smukke og inspirerende have, i ​Linnea i malerens have. ​Her får du både en dejlig haveoplevelse, samt et indblik i Monets liv. 

Haven går også igen i et væld af billedbøger, både som et hyggeligt sted at komme tæt på naturen og som nyttehave, men også som håbet for bedring når en dødelig sygdom rammer, som i Bli' rask igen-haven, en stærk og smuk fortælling om at overvinde kræft. 

Nedenfor kan du lade dig inspirere til have-læsning med børnene, og hvis I bliver inspireret til selv at tage fat, finder du nederst på listen også nogle bud på hyggelige fagbøger om at gå i haven med de mindste.

God havelyst!

Credit: Bridgeman Art Library / Universal Images Group
Credit: Bridgeman Art Library / Universal Images Group
13.04.18